Search Ilisimatusarfik

Graduation at Ilinniarfissuaq 2016

22.06.2016

This news is in Danish below .. see also Greenlandic version

 

Fredag d. 17. juni 2016 afholdte Ilisimatusarfik dimission for vores færdiguddannede lærere.

Dimissionen blev afholdt på Ilinniarfissuaq - og herunder er dimissionstale ved fungerende institutleder Britta Lohmann:

 

Kære dimittender;

Som det allerførste vil jeg lykønske jer med, at I nu kan kalde jer for lærere.

Kan I huske da I startede i sin tid. 61 studerende. Undervejs er nogen stoppet og nogen har holdt orlov. I har fået nye medstuderende, som selv er kommet tilbage efter endt orlov. Og med 6 decentrale studerende, der er kommet herind det sidste år, er I 53. Men da enkelte af jer skal til eksamen igen i det kommende studieår, er det kun 48 af jer der er blevet færdige.

I er den sidste årgang der startede med en bredere fagområdeuddannelse og med 2 hovedfag/linjefag. At have haft et fagområde tror jeg har betydet, at I har haft en større berøringsflade med hinanden lige fra starten. Og fordi I er de personligheder I er, med vidt forskellige livserfaringer, så har I kunnet støtte og vejlede hinanden, ikke kun på tværs af fag, men også på tværs af årgange. Det har været en fornøjelse at have set jer arbejde sammen under hele jeres uddannelse. I er engagerede i nuet, har en smittende positiv indstilling til hvad der berører jer og I har taget jeres studie seriøst. Jeg håber at dette har smittet af på øvrige årgange. 

I er kendt for at være én samlet årgang. Måske er det fordi I hver og en sidder med egenskaber, der styrker et sammenhold. Mest af alt – I vil hinanden. I tager og I giver. Mange af jer betragter jeres studie som arbejde. I er disciplinerede. I kommer klokken 8, selv på dage hvor I ikke har timer. I vil solidaritet. I tolerer ikke at nogen af jer lukker sig ude af fællesskabet. I er videbegærlige. I er reflekterende. I er ansvarlige. I kan håndtere konflikter. I har de egenskaber der skal til for at gøre jeres indflydelse gældende, både på personlig plan men også på professionel plan. I vil bidrage til ændringer i samfundet og ikke mindst til den grønlandske folkeskole. Og det tror jeg skolerne ved, for der er rift om jer. I er en vellidt årgang. Men i er så sandelig også bemærkelsesværdig årgang. I er måske den årgang der samlet har fået flest børn, uden at vi har mærket særligt meget til dem. Man skulle tro at I gjorde det i det skjulte.

Foran jer ligger et yderst krævende arbejde ude i det ”virkelige” liv, men med jeres styrke, så har vi alle tillid til, at I vil forvalte jeres hverv professionelt og ansvarligt.

Det var dog lige før, at I blevet slået ud af kurs af den evaluering der har været af læreruddannelsen. Men som de ansvarsbevidste mennesker som I er, så pegede I ikke fingre af andre, men påpegede, at I også selv har et ansvar, for det at være studerende og få gode resultater. Ansvaret lå ikke kun hos underviserne, men også hos jer som daværende studerende. I har udvist en ansvarlighed som er beundringsværdig, og som jeg håber alle andre studerende vil tage til efterretning. Jeg vil på vegne af os alle på Ilinniarfissuaq sige, at vi er virkelig stolte af jer. Det har været en fornøjelse at have arbejde for jer. For hvad evalueringen ikke siger noget om, det er jer. I kan og skal være stolte af, at I har nået jeres første mål, nemlig at blive lærere. Og jeg tror I bliver nogle gode nogen. Hvad jeres næste mål blive, det vil kun fremtiden vise.

I besidder nemlig den samme ånd som Kresten Poulsen der i sin poisi ”Seminaaria”, vers 5 siger:

- du har givet mig lærdom

- du har givet mig håb

- jeg vil gerne opnå noget

- med håb om min Gud vil give mig arbejdsglæde

Bringer I dette med ud i jeres virke, så vil I bidrage med at give jeres kommende elever styrke, til at I  støtter og passer på hinanden, sådan at de kan udvikle sig til selvstændige individer. Dette har nogle af jer allerede en erfaring i, nemlig I der har været på den decentrale uddannelse. I har  skullet afprøvet teori i fag og pædagogik, for derefter af skulle forholde sig reflekterende til egen praksis, krydret med egen personlighed. Det har altid været en fornøjelse at høre om ”jeres børn” og jeres praksis i undervisningen.

Hvad I alle drømmer om lige nu, kan vi kun gisne om. Nogen drømmer om at uddannes sig videre. Nogen drømmer om at opleve andre dele af landet, inden de vender tilbage til hjemstedet. Nogen drømmer om at ændre livet for sig selv på en eller anden måde. Nogen drømmer om at arbejde med børn. Nogen drømmer om at ændre skolevilkårene på en skole. Nogen vil bare gå til den, og arbejde under givne forudsætninger, mens andre er fyldt med andre ideer.

Uanset hvilken drøm i end måtte have, så er der en dagligdag og et samfund I skal forholde jer til. I skal forholde jer til den skole I kommer ud i, og jeres syn på den. Har skolen de værdier I selv kan stå inde for?  Hvilke værdier ønsker I skolen skal have, og ud fra hvilke kriterier ønsker i skolen skal vurderes ud fra. Dette er meget vigtige ting I skal forholde jer til.  I skal nemlig også forholde jer til den skole, som samfundet gerne vil have – og som forældrene gerne vil have.

For i sidste ende, så stammer den enkelte elevs motivation for skolen, fra måden far og mor taler om den hjemme ved køkkenbordet. Er vi som forældre som udgangspunkt altid loyale for skolen og læreren eller synes vi, at vi tjener vores eget barns interesser bedst, ved at give dem ret i det, de synes er svært henne i skolen? Tjener vi barnets tarv bedst på den måde?

I skal dog altid huske, at det er forkert er at betragte skolen og klasseværelset som en verden for sig. Skolen og uddannelse er jo blevet en del af globaliseringen. Og skal vi bestå som samfund, så skal vi have en uddannelse, der netop sikrer den globale overlevelse. Det kan kun ske ved at sikre et højt vidensniveau for hele befolkningen. Og den starter allerede der, hvor I nu skal komme til at virke.

Med dette i sigte, skal I nu ud i den virkelige verden hvor I med stor sandsynlighed vil skulle balancere på et bræt. Vil den vippe blidt så I falder i søvn? Vil den vippe så kraftigt at I falder af? Uanset i hvilken grad, så husk, at et vippebræt træner koordination og muskelstyrke. Betragter vi hjernen som en muskel, så jo mere den bliver brugt, jo stærkere bliver den.

Det kan vi her på Ilinniarfissuaq skrive under på. Evaluering af læreruddannelsen har givet så kraftig en søgang og vind i sejlene, at vi var lige ved at tippe over. Men den kraftige modvind blev vendt til medvind i kraft af fælles rorstyring. Fællesskab og vilje er alfa og omega.

Dette fællesskab I selv har haft her, og som I vil tænke tilbage på resten af jeres liv, siger I farvel til i dag. Når I om få år kigger tilbage, vil I nok have glemt de mindre gode ting og kun huske det gode og det sjove samvær I har haft sammen. I vil sent glemme jeres medstuderende, jeres undervisere, kantinepersonalet, sågar pedellerne, der sammen har givet jer en uddannelse for livet.

Så det er både en vemods og en glædens dag, at vi alle står her i dag. Både undervisere og det øvrige personale på læreruddannelsen vil savne jer og vi kan kun sige, at det aldrig bliver det samme uden jer. Men heldigvis dukker der altid andre nye blomster op, og dermed nyt liv.

Jeg håber I får gode redskaber med herfra, sådan at I kan gå ud i jeres virke med gåpåmod og styrke. I fortjener den allerbedste overgang mellem læring og praksis. Det fortjener I, det fortjener vi, det fortjener skolen og – ikke mindst – det fortjener samfundet.                                            

Hjertelig tillykke med jeres lærereksamen.

 

  • IMAK-prisen gives ud fra følgende kriterier:
    • en speciel person der opmuntrer og er eksemplarisk/god optræden
    • en der har haft en mærkbar indflydelse på sin årgang/klasse
    • Prisen går til: Lars Fleischer
  • Ilinniarfissuaqs opmuntringspris går til: Eva Olsen
  • Pris for højeste gennemsnit: Johannes Sigurdsen


Communication office

Easily contact our communication office

Read more

Events

Public events at University of Greenland

Read more

In the press

University of Greenland mentioned in the press and media

Read more