I denne artikel beskriver vi den lokale befolknings skabelsen af et fredsområde (Space for Peace) midt i borgerkrigen på øen Mindanao i Filippinerne. Fredsopbygning er en social læringsproces, der omfatter en transformation og restoration af det social-økologiske system, der omfatter såvel det spirituelle, det diskursive, det sociale, og fordelingen af materielle ressourcer. Det sociale aspekt er dermed blot ét element i denne proces – og det argumenteres derfor for at denne læringsproces omfatter langt mere end blot det sociale. Fredsopbygningen er en kontinuerlig læreproces, som forener folk i fælles respekt for mangfoldighed. Det fælles grundlag for denne respekt findes i den fælleshed som de tre grupper, der lever sammen i Mindanao, lumads, muslimer og katolikker, har fundet igennem lighederne i deres religioners værdier. Religionen forener på denne måde – men giver derved samtidigt rum for respekten for diversiteten. Efter analysen sammenlignes fredsprocessen med Magis’ teori om social resiliens og Ungars teori om den social-økologiske indlejring af den individuelle resiliens. Det konkluderes, at fredsopbygning i Space for Peace er bygget op omkring en helheds- eller systemforståelse, der omfatter diskursive, sociale og materielle komponenter; en stærk religiøs tro, som forener folk i stedet at adskille dem i gensidigt fjendtlige grupper; og en socialt praktiseret respekt for mangfoldighed. Disse tre aspekter kan bidrage til yderligere udvikling af vores forståelse af social og individuel modstandskraft, ved at bygge videre på Magis’ og Ungars teorier.
