Publications

Det problematiseres at det politiske fokus herhjemme handler om middelklassens ve og vel. Man kunne skabe mere rummelige grønlandske socialpolitkker og fokusere på det brede samfund. Et kritiske modtryk til hvad der her kaldes neokonservatisme bør skabes.

I år har Grønland haft en central socialadministration i 50 år. Den blev et historisk vendepunkt for indførelsen af en mere systematisk social forsorg. Denne artikelserie, som er delt i to, beskæftiger sig i den første del med forløbet op til etableringen af den sociale administration, og hvorfor det var så vigtigt at få dette bureaukratiske led i forsorgen. I Grønland havde man på daværende tidspunkt ikke en systematisk eller ligeligt fordelt social indsats, hvilket skulle sikres med en socialadministration. Der kastes også et historisk tilbageblik på de ministerielle og politiske overvejelser, der lå bag formålet med at oprette den tidlige socialfaglige indsats, som ledte frem til uddannelsen af de første grønlandske socialhjælpere i 1966. I anden del af artikelserien (Tidsskriftet Grønland 4, 2017) er fokus på tiden efter hjemmestyrets indførelse med socialreformkommissioner, socialforskning og nutidens BA-uddannede socialrådgivere.

Artiklen diskuteres, hvorledes psykologien i Grønland indgår i den generelle udvikling af samfundet, der er med i en rivende udvikling i Arktis, har en stor og produktiv kultur, og som samtidigt er praeget af en stadig befolkningsvandring mod byerne og øget ulighed mellem rig og relativt fattig. Det vises, at rigtigt mange børn og unge trives og opnår uddannelse, men at der samtidigt er en del unge, der ikke opnår samme grad af adgang til basale rettigheder såsom tryghed, uddannelse og udviklingsmuligheder som andre. Det diskuteres, hvordan psykologien i høj grad følger udviklingen i de skandinaviske lande, men at den kunne omfatte mere community-baserede metoder for at kunne bidrage til forebyggelse af de sociale udfordringer, der skaber baggrund for mental traumatisering og mistrivsel. Behovet for en social forskning, der rummer løsninger og ikke blot beskrivelser af velkendte sociale udfordringer, påpeges og diskuteres.