Publications

Forskning i patienters daglige livsførelse med sygdom viser hvordan patienter bliver udelukket fra indflydelse på egen behandling, pleje og rehabilitering, fordi professionelle er centreret omkring deres egen faglige praksis og vurderer faglig viden højere end patienters viden om deres liv. I det, der i sundhedsvæsenet kaldes 'fælles beslutningstagen', er det ikke nok at spørge til patienters umiddelbare præferencer i forhold til en bestemt indsats. Patienters sundhedsproblemer må forstås i relation til deres liv, som er formet i bestemte sociale og kulturelle sammenhænge, og som rummer ressourcer til at klare livet med sygdom. Denne viden kan sætte de professionelle i stand til at yde en indsats, som er relevant og brugbar for den enkelte patient. På den måde går kvalitet i sundhedsvæsenet og en medmenneskelig tilgang til patienterne hånd i hånd.

På baggrund af et forskningsprojekt i patientperspektiver på sundhedspraksis i Grønland vises betydningen af samspillet mellem professionel praksis og patienternes muligheder for at håndtere hverdagen med sygdom. Kulturforskelle mellem professionelle og patienter og deres betydning for inddragelse af patienterne i professionel praksis vises. Endelig diskuteres problematikken omkring overtagelse af sundhedsstrategier fra Danmark, hvordan strategierne er domineret af en biomedicinsk tilgang, og hvordan Grønland kan bruge danske sundhedsstrategier på den grønlandske befolknings egne præmisser.

Selv om sundhed siden midten af sidste århundrede gennem WHO’s sundhedsdefinition er begrebssat som ’det gode liv’ i en samfundsmæssig sammenhæng, så er praksis i sundhedsvæsenet stadig domineret af en opfattelse af sundhed som fravær af sygdom. Bogen undersøger, hvordan det fra patienters perspektiver opleves at leve et liv med følger af sygdom og behandling, og hvordan de håndterer det i hverdagen. Gennem interviews og observationer følges et antal patienter under indlæggelse og i deres hjemlige sammenhænge i byer og bygder, og det belyses, hvordan de sundhedsprofessionelle indsatser hænger sammen med patienternes muligheder i den daglige livsførelse. Koblingen mellem sundhedspraksis og patienternes hverdagsliv viser betydningen af at inddrage patienternes perspektiver i tilrettelæggelsen af sundhedsydelser, hvis de skal opleves som relevante og brugbare af patienterne. Bogen peger således også på behovet for at opprioritere patienters viden som et vigtigt bidrag til kvalitetsudvikling af
sundhedspraksis. Bogen henvender sig til bredt til professionelle i sundhedsvæsenet, studerende ved sundhedsuddannelserne, sundhedsforskere og beslutningstagere og i øvrigt til alle med interesse for sundhed og samfund.

The theoretical concept of 'everyday life' is ambiguous. Different theoretic approaches offer different epistemological comprehensions of the concept. These have implications for research in everyday life. For the purpose of clarifying the analytical perspective in a Ph.D.-project carried out in and around a hospital ward in Dr. Ingrids Hospital in Nuuk, the concept of everyday life is discussed from two different angles: a sociological-phaenomenological approach and an approach to everyday life based on a critical psychological theory of practice. Questions of subjectivity, practice and social change are put on the agenda in order to discuss how change can be brought about through humanistic health research.