Publications

Rapporten formidler resultaterne af en undersøgelse af hverdagsrehabilitering i Kommuneqarfik Sermersooq, Forvaltningen for Arbejdsmarked og Velfærd, Ældreområdet og Voksenomsorgsservice. Hverdagsrehabiliteringskonceptet er overtaget fra Danmark, og som i Danmark er praksis udtryk for en instrumentel og fragmenteret tilgang til støtten til ældre og kronisk syge, dvs et ensidigt fokus på fysisk træning og ADL. Dette fokus er dikteret af økonomiske overvejelser. Indsigten i borgernes perspektiver på livet som ældre/kronisk syg viser, at mål for støtten må forholde sig til ældres behov og ønsker i forhold til et meningsfuldt liv i fællesskab med andre. Hjemmehjælpergruppen, som skal være den bærende kraft i hverdagsrehabilitering, har gode muligheder for at inddrage borgernes perspektiver i indsatserne, men det kræver en professionalisering af hjemmehjælpernes opsøgen af borgernes perspektiver, og det kræver et opgør med en hierarkisk vidensopfattelse blandt de forskellige faggrupper i hjemmeplejen. Ift et udbredt problem blandt ældre/kronisk syge, nemlig ensomhed og perspektivløshed, diskuteres muligheder for relevante og meningsfulde aktiviteter, der muliggør ældres deltagelse som synlige og bidragende medlemmer af lokalsamfundet (ikke publiceret).

Selv om sundhed siden midten af sidste århundrede gennem WHO’s sundhedsdefinition er begrebssat som ’det gode liv’ i en samfundsmæssig sammenhæng, så er praksis i sundhedsvæsenet stadig domineret af en opfattelse af sundhed som fravær af sygdom. Bogen undersøger, hvordan det fra patienters perspektiver opleves at leve et liv med følger af sygdom og behandling, og hvordan de håndterer det i hverdagen. Gennem interviews og observationer følges et antal patienter under indlæggelse og i deres hjemlige sammenhænge i byer og bygder, og det belyses, hvordan de sundhedsprofessionelle indsatser hænger sammen med patienternes muligheder i den daglige livsførelse. Koblingen mellem sundhedspraksis og patienternes hverdagsliv viser betydningen af at inddrage patienternes perspektiver i tilrettelæggelsen af sundhedsydelser, hvis de skal opleves som relevante og brugbare af patienterne. Bogen peger således også på behovet for at opprioritere patienters viden som et vigtigt bidrag til kvalitetsudvikling af
sundhedspraksis. Bogen henvender sig til bredt til professionelle i sundhedsvæsenet, studerende ved sundhedsuddannelserne, sundhedsforskere og beslutningstagere og i øvrigt til alle med interesse for sundhed og samfund.

Artiklen dokumenterer gennem et empirisk projekt om patienters perspektiver på sundhedspraksis i Grønland, at alle indsatser i sundhedsvæsenet, fra diagnosticering og behandling til pleje og rehabilitering, har betydning for patienters og pårørendes muligheder for at håndtere livet med sygdom i hverdagen. Bl.a. pga kulturelle og sproglige barrierer overses dette ofte af de professionelle. Forskningen viser også de mange ressourcer, patienter og pårørende besidder, men som sjældent bliver inddraget i professionel praksis. Der gives forslag til, hvordan dialogen mellem patienter og professionelle må foregå mhp inddragelse af patienternes perspektiver.