I denne artikel undersøger vi familieklassen som metode i Kalaallit Nunaat (Grønland) som en mulighed for at støtte og styrke børn til at trives i skolen. Vi gør dette ved at fremlægge og analysere familieklasselærerens fortælling om familieklassen, idet netop den professionelles fortælling ses som særdeles betydningsfuld i forståelsen af, hvilke processer, der gør at familieklassen når gode resultater mht. de deltagende familiers oplevelse af barnets trivsel i skolen. Endvidere sammenligner vi familieklasselærerens og forældrenes fortællinger og diskuterer disse i forhold til den særlige kulturelle kontekst, som familieklassemetoden anvendes i. Resultaterne er, at familieklasselæreren beskriver, at det gennem fælles oplevelser, anerkendelse, fælles refleksion, succesoplevelser, tryghed og glæde er muligt at skabe nye valgmuligheder og løsninger i og overfor tidligere gentagende, problemfokuserede adfærdsmønstre. Forældre og familieklasselærer peger sammen på, at det virksomme i familieklassen er, at der skabes et rum, hvor deltagerne (1) ikke føler sig alene og forkerte, men som forældre med muligheder, hvorved der skabes håb og handlemuligheder; (2) skaber glæde sammen og derved oplever at have ressourcer og muligheder; (3) kan se sig selv med andre(s) øjne og derved skabe nye fortællinger om familien og barnet; (4) kan dele erfaringer med hinanden både verbalt og i praksis; (5) anerkender og bliver anerkendt gensidigt; (5) bygger selvtillid i familien gennem succesoplevelser i klassen og i familien; (6) i praksis styrker åbenhed ved i praksis at skabe trygge rammer at udtrykke sig i; og (7) lærer ved at være sammen med andre, dvs. ved at indgå i en fælles læringsproces, hvor alles bidrag har værdi.
