Publications

Efter første artikels (TG 2/2017) fokus på Grønlands overtagelse af det socialt administrative område ser vi i denne anden del på nutidens forhold. Nutiden kommer til at handle overvejdende om 1980'erne og 1990'erne. Store tiltag såsom den første socialreformkommission og en egentlig grønlandsk socialrådgiveruddannelse blev centrale faktorer i forståelsen af det socialpolitiske landskab. Sen-90'ernes sparetider og manglende socialpolitisk handlekraft skabte en stilstand, som kom til udtryk i et noget stillestående lovarbejde på det sociale område. 2000'erne handlede om at rette Grønland ind på sporet af et moderne velfærdssamfund blandt andet med en meget professionaliseret socialreformkommission. Her ses nye organisationer som MiO, men også en ny socialstyrelse og en revitaliseret socialrådgiverforening. Artiklen afrundes med en problematisering af de fortsatte sociale udfordringer samt bud på fremtidige løsninger.

Det var en fedt at arbejde med koblingsopgaver. Der var tæt kontakt med læreren. Det styrkede relationen mellem den praktikansvarlige og mig (eleven). Og vi elever kommunikerede en masse (under praktikopholdet). Sådan siger en grønlandsk tømrerelev, der har fulgt et særligt forløb, der udspringer af projektet COMBAR.  Som svar på et markant frafald, ikke mindst i praktikperioden, har man i projektet arbejdet fokuseret på at skabe sammenhæng mellem skole og praktik ved at benytte såkaldte koblingsopgaver, der løses af eleven i dialog med netværket: læreren, den praktikpladsansvarlige og andre elever. Som citatet antyder, så bærer det frugt.