Publications

Naak peqqinneq WHO-p peqqinnermi isumasiuutaani ’inuunerinneq’ inuiaqatigiilerinermi isumasiutaasoq, peqqinnissaqarfimmi sullisseriaaseq
suli peqqinnermit najuutinngitsutut nappaateqarnermit paasinnittariaaseq annertuneruvoq. Nakorsiartut isumaanit nappaateqarnermit nakorsartinnermillu kingunerani inuuneq qanoq misigigaat atuakkap misissorpaa qanorlu ulluinnarni inooriaaseqarnersut. Napparsimasut arlallit napparsimavinni uninnganerini angerlarsimanerinilu illoqarfinni nunaqarfinnilu apersuinermi misissuinermilu malinnaaffigineqarput. Peqqinnissaqarfini pikkorissut suleriaatsit qanorlu napparsimasut ulluinnarni inuunermi periarfissaat ataqatigiinnersut erseqqissarneqarpoq. Peqqinnissaqarfini suleriaaseq napparsimasullu ulluinnarni inooriaasiat katiternerat, peqqinnissaqarfimmiit ikiuutit aaqqissuunneqarneranni nakorsiartut isumaat ilanngunnissaa pingaaruteqarnera takutippaa. Napparsimasut ilisimasaat pingaartinnerunissaa atuagaq aamma tikkuartorpaa, pingaaruteqartutullu pitsaassummik peqqissutsikkut sullisseriaammit
ineriartortitsinissamut. Atuagaq annertunerusumik peqqinnissaqarfinni pikkorissunut, peqqissaanermik ilinniartitaanerni ilinniartunut, atorfilinnullu peqqissaanermi ilisimatuunut aalajangiisartunullu peqqinnermillu inuiaqatigiilerinermilu soqutiginnittunut saaffiginnippoq.

Bogen beskriver og diskuterer de historiske og videnskabsteoretiske baggrunde for at udforme en refleksiv baseline for interventioner, der støtter og styrker social resiliens i to byer i Kalaallit Nunaat/Grønland. Det vises og dokumenteres, hvordan en refleksiv baseline kan tilbyde en måde at forske på, der aktivt styrker sociale ressourcer og derved virker tranformativ i sin udførelse.

Projektets forsknings-del, som specifikt omtales i kapitlerne 2 og 3, er central for en forståelse af hele projektet, er udført af professor, Peter Berliner og er blevet til på baggrund af Peter Berliners mange års forskning i grønlandske forhold og projekt Siunissaq´s konkrete aktiviteter og udførelse.

Selv om sundhed siden midten af sidste århundrede gennem WHO’s sundhedsdefinition er begrebssat som ’det gode liv’ i en samfundsmæssig sammenhæng, så er praksis i sundhedsvæsenet stadig domineret af en opfattelse af sundhed som fravær af sygdom. Bogen undersøger, hvordan det fra patienters perspektiver opleves at leve et liv med følger af sygdom og behandling, og hvordan de håndterer det i hverdagen. Gennem interviews og observationer følges et antal patienter under indlæggelse og i deres hjemlige sammenhænge i byer og bygder, og det belyses, hvordan de sundhedsprofessionelle indsatser hænger sammen med patienternes muligheder i den daglige livsførelse. Koblingen mellem sundhedspraksis og patienternes hverdagsliv viser betydningen af at inddrage patienternes perspektiver i tilrettelæggelsen af sundhedsydelser, hvis de skal opleves som relevante og brugbare af patienterne. Bogen peger således også på behovet for at opprioritere patienters viden som et vigtigt bidrag til kvalitetsudvikling af
sundhedspraksis. Bogen henvender sig til bredt til professionelle i sundhedsvæsenet, studerende ved sundhedsuddannelserne, sundhedsforskere og beslutningstagere og i øvrigt til alle med interesse for sundhed og samfund.