Cooperation Day at Ilisimatusarfik
Once again, Ilisimatusarfik invites the public- and private sector to a cooperation day
Den 10. december 2014 havde rektor Tine Pars inviteret Ilisimatusarfiks forskere, undervisere, studerende og erhvervslivet til en temadag for at fokusere på samarbejdsmuligheder.
Denne temadag var et fint startskud.
Vi har siden arbejdet videre på, hvordan vi kan samarbejde med flere virksomheder - og vi vil gerne fortsætte med at udvikle dette samarbejde.
Derfor inviterer vi endnu engang Ilisimatusarfiks forskere, undervisere, studerende og erhvervslivet til en temadag på Ilisimatusarfik - denne gang d. 22. oktober fra kl. 09.30 til 15.00.
Temadagen foregår i Panoptikon på Ilimmarfik.
Formål med temadagen
Vi ønsker med denne dag at komme mere konkret i gang med samarbejdet. Vi ønsker at sætte fokus på:
- de studerendes muligheder for at kunne medvirke til mindre analyseprojekter i virksomheder, der både kommer den studerende til gode i form af en BA- eller kandidateksamensopgave, og virksomhederne i form af en mindre analyse eller andet produkt, der giver betydning for den enkelte studerende og virksomhed
- samarbejde omkring praktikmuligheder for uddannelserne
- et aftagerpanel – et panel, hvor der skabes dialog mellem aftagere af Ilisimatusarfiks uddannede BA studerende og kandidater, så det sikres, at der er sammenhæng mellem uddannelserne og den virkelighed i Grønland, de studerende skal ud og arbejde i, når de afslutter deres uddannelse
Dagens form - og indhold
Dagen er tilrettelagt således, at der vil være oplæg fra virksomheder, undervisere og studerende.
Der vil være mulighed for drøftelser og dialog under oplæggene.
Efter frokost og forfriskninger vil der være tema-borde, hvor virksomheder kan få et bord - således at de studerende kan besøge borde til videre drøftelser af mulige konkrete projekter.
Der kræves tilmelding senest d. 14. oktober til Kristine Lynge-Pedersen på e-mail [email protected].
Ved tilmelding skal der gives information om, hvorvidt virksomheden ønsker et bord til konkrete drøftelser om samarbejde.
For nærmere information, kontakt venligst afdelingslederne:
- Maria Ackrén, e-mail: [email protected], telefon: 385663
- Naja Paulsen, e-mail: [email protected], telefon: 385648
- Anne Lise Kappel, e-mail: [email protected], telefon: 385642
- Mette Sonniks, e-mail: [email protected], telefon: 385672