Research

Min seneste artikel ”Theology Becoming Humanism” i det ansete The American Benedictine Review 62:4 december 2011 beretter om, hvordan også den teologiske tankeverden bidrager til vores forståelse af den vestlige verdens udvikling af humanismen i betydningen at sætte mennesket og menneskelige værdier i centrum. 

I det 12. århundrede var Frankrig åndslivets og uddannelsernes førende land, som lagde grunden til den senere universitetsverden i Europa, som videre har spredt sig til hele verden inklusive Grønland. 

Det humanistiske menneskesyn har sine rødder i selvstændiggørelsen af den menneskelige tænkning, sådan som vi finder den tidligt i det 12. århundrede hos den berømte filosof og teolog Peter Abélard, der vil give fornuftsmæssige grunde for den kristne dogmatik. 

Denne ansats leder frem til et lige så berømt forsøg senere i samme århundrede på at forklare det trinitariske gudsbegreb ud fra en analyse af den menneskelige kærlighed. 

Det er prioren Richard i det parisiske abbedi Saint-Victor, der forstår kærligheden som altruistisk, interpersonal og gensidig, hvilket beviser en dualisme af personer. Men kærlighedens altruisme må nødvendigvis bryde indelukketheden i parforholdet og i princippet inddrage en tredje medelsket person, hvormed Richard vil bevise, at den kristne Gud, der er defineret som kærlighed, må bestå af tre personer. 

Den menneskelige kærligheds psykologi kommer derved til at bevise og være udtryk for den højeste væren. Samtidig udviklede langt mere konservative ånder såsom cisterciensermunken Vilhelm af Saint-Thierry og biskoppen i Paris Peter Lombarderen en kærlighedsmystik i deres teologi, hvor de opfattede den menneskelige kærlighed som selve den guddommelige tilstedeværelse i mennesket, og hvorved den menneskelige kærlighed blev af den højest tænkelige værdi. 

Artiklen søger at påvise, at de fire fremtrædende tænkere hver på deres måde har sat det menneskelige og den ypperste menneskelige egenskab i centrum af universet og dermed viser en teologisk tænkning, der blev humanistisk i denne formative fase i den vestlige verdens kulturhistorie.    

Aage Rydstrøm-Poulsen er dr.theol. fra Københavns Universitet (2002), ph.d. i teologi samme sted (1993), og har siden 2004 været leder af uddannelsen i teologi på Ilisimatusarfik; han varetog stillingen som rektor for Ilisimatusarfik i 2008. Er bidragyder til internationale faglige konferencer og udgiver af internationale videnskabelige bøger og artikler.

E-mail: [email protected].