Communication | Formidling

Evalueringsrapporten fokuserer på implementering af motivationsprogrammet Inussuk for seksualdømte indsatte i Anstalten i Nuuk. De to centrale omdrejningspunkter er: 1. Etablering af motivations- og behandlingspladser i Anstalten i Nuuk 2. Programindsatsen for de dømte Formålet med evalueringen e… Evalueringsrapporten fokuserer på implementering af motivationsprogrammet Inussuk for seksualdømte indsatte i Anstalten i Nuuk. De to centrale omdrejningspunkter er: 1. Etablering af motivations- og behandlingspladser i Anstalten i Nuuk 2. Programindsatsen for de dømte Formålet med evalueringen er at indsamle og systematisere erfaringer fra opstartsfasen i Anstalten i Nuuk med etablering af behandlingspladser, oplæring af instruktører og tilførsel af personaleressourcer til programmet. Endvidere indsamles og sammenfattes erfaringer, som såvel anstaltens medarbejdere som indsatte har gjort sig i den første tid. Read more

Research | Forskning - peer review

Artiklen tematiserer Grønlands nedsendelser af psykisk syge foranstaltningsdømte til Danmark som ved en Grønlandsk domstol er idømt anbringelse eller behandling i Danmark. Om end Grønland historisk har nedsendt mennesker med forskellige psykiske handicaps til institution og hospital i Danmark, er vi… Artiklen tematiserer Grønlands nedsendelser af psykisk syge foranstaltningsdømte til Danmark som ved en Grønlandsk domstol er idømt anbringelse eller behandling i Danmark. Om end Grønland historisk har nedsendt mennesker med forskellige psykiske handicaps til institution og hospital i Danmark, er viden om Grønlands nedsendelser af psykisk syge foranstaltningsdømte sparsom og mangelfuld. Dette er også aktuelt i forhold til Grønlands gældende retspraksis med nedsendelser af psykisk syge foranstaltningsdømte. Der eksisterer ikke registreringer eller statistiske oversigter eller andre oversigtslister i Grønland eller i Danmark over antallet af psykisk syge foranstaltningsdømte som det grønlandske retsvæsen idømmer anbringelse eller behandling i Danmark. Antallet af Grønlandske foranstaltningsdømte i Danmark, deres mentale tilstand og anbringelsessted er et ubelyst felt som vi med denne artikel kaster lys på. Read more

Research | Forskning - peer review

Unlike legal systems in Denmark or many other countries, the Greenlandic Penal Code does not include the concept of punishment. Instead, the Code contains several diverse sanctions intended to prevent reoffences through treatment. This article explores this particular legal structure by examining ca… Unlike legal systems in Denmark or many other countries, the Greenlandic Penal Code does not include the concept of punishment. Instead, the Code contains several diverse sanctions intended to prevent reoffences through treatment. This article explores this particular legal structure by examining cases of Greenlandic citizens sanctioned for treatment with or without deprivation of liberty. Based on an archival study of records held by the Prosecutor’s Office of the Greenland Police, this article maps the number of Greenlandic citizens sanctioned for treatment with or without deprivation of liberty in either Greenland or Denmark along with the assessment of their mental state and place of treatment. The findings show that 49 of the 160 individuals convicted were sent to Denmark for treatment and rehabilitation within the prison service, forensic psychiatry, or forensic intellectual disability services. The most common types of crime among the convicted were violent. This article recommends that a new registration practice is needed to methodologically generate a representative picture of the convicted population. Read more

Research | Forskning

TRAP Grønland Trap Grønland giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Grønlands natur og landskab, historie, kultur, samfunds- og erhvervsforhold samt byerne og bygderne. Annemette Nyborg Lauritsen har bidraget med afsnit om den danske stats institutioner i Grønland og de grønl… TRAP Grønland Trap Grønland giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Grønlands natur og landskab, historie, kultur, samfunds- og erhvervsforhold samt byerne og bygderne. Annemette Nyborg Lauritsen har bidraget med afsnit om den danske stats institutioner i Grønland og de grønlandske talsmandsinstitutioner. Read more

Research | Forskning

I valget af deltagerobservation ligger et ønske om, at udforske menneskers perspektiver på deres egen verden gennem struktur og strukturvariationer, for derigennem at analysere hvilke fænomener der træder frem, og hvordan de fremtræder. Ved at anvende deltagerobservation er man som forsker med til a… I valget af deltagerobservation ligger et ønske om, at udforske menneskers perspektiver på deres egen verden gennem struktur og strukturvariationer, for derigennem at analysere hvilke fænomener der træder frem, og hvordan de fremtræder. Ved at anvende deltagerobservation er man som forsker med til at konstruere en virkelighed, der er bundet til den relation, der opstår i mødet mellem forsker og aktører. Aktørerne i det observerede felt har deres egen fortolkede virkelighedsopfattelse, som videreudvikles i dialog med forskeren. En proces der indebærer tillid, og afprøvelse af tillid fra det observerede felt. Med eksempler fra deltagerobservationer foretaget i grønlandske anstalter og Herstedvester Fængsel er belyses hvilke overvejelser, man som forsker bør gøre sig ved anvendelse af denne metode i et felt, der dels til tider kan være farligt for enten forsker eller informanter, og dels foregår mellem to sprog og to kulturer. Desuden indgår hvilke metodiske skridt, der tages for at skabe system i det kaos af data, som ofte opstår ved anvendelse af denne metode. Read more

Research | Forskning - peer review

Denne undersøgelse ser på om retterne i Grønland lever op til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions krav om tolkning. Undersøgelsen dækker tolkning i kriminalsager i grønlandsk dansk, men også i begrænset omfang andre sprog. Der sættes fokus på følgende forhold: 1. De rammer, som det grønlan… Denne undersøgelse ser på om retterne i Grønland lever op til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions krav om tolkning. Undersøgelsen dækker tolkning i kriminalsager i grønlandsk dansk, men også i begrænset omfang andre sprog. Der sættes fokus på følgende forhold: 1. De rammer, som det grønlandske retsvæsen tilbyder for at sikre den rette tolkebistand. 2. I hvilket omfang der tages hensyn til nord- og østgrønlandske brugere af retten. 3. Tolkenes kompetencer med hensyn til sprog, tolketekning og professionalisme. Read more

Research | Forskning - peer review

The four Nordic island societies of the Faroe Islands, Greenland, Iceland and the Åland Islands have great differences both culturally and historically as to how, and to what extent, they have achieved autonomy/independence. At the same time, in some areas they have more in common with each other th… The four Nordic island societies of the Faroe Islands, Greenland, Iceland and the Åland Islands have great differences both culturally and historically as to how, and to what extent, they have achieved autonomy/independence. At the same time, in some areas they have more in common with each other than with the other Nordic countries: Living conditions, with a dependence on nature. Small communities, with a prominent visibility and dependence on each other, where daily life is subject to strong traditions. And, to various degrees, the struggle for autonomy and independence. Despite the four island societies being more or less independent parts of Nordic society, two of these, the Faroe Islands and the Åland Islands, have hardly been mentioned within criminological contexts. And no attempts have been made to look at these four areas collectively. In order to more closely investigate the Nordic island societies within a criminological context, a group of researchers decided to focus on crime, incarceration and control in the four Nordic island societies. This report is the first result of the working group’s work. The Scandinavian Research Council for Criminology has supported the working group both in the publication of this report and in connection with travels to three of the four island societies. Read more

Research | Forskning - peer review

I 2019 forventes Grønlands første fængsel eller lukkede anstalt, som er den officielle betegnelse, at blive taget i brug. Den grønlandske kriminallov bygger på principper om resocialisering af lovbrydere og at undgå indespærringens skadelige virkninger. Hidtil har afsoning fundet sted i såkaldte åbn… I 2019 forventes Grønlands første fængsel eller lukkede anstalt, som er den officielle betegnelse, at blive taget i brug. Den grønlandske kriminallov bygger på principper om resocialisering af lovbrydere og at undgå indespærringens skadelige virkninger. Hidtil har afsoning fundet sted i såkaldte åbne anstalter, hvor hensigten var, at domfældte skulle være beskæftiget i byen mens de afsonede. Med den nye anstalt bliver Grønland som ”landet uden fængsel”, officielt fortid. Desuden slutter en lang tradition med at sende grønlandske forvaringsdømte til afsoning i Danmark. Forvaring er kriminallovens strengeste foranstaltning. Forvaringsdommen kan fuldbyrdes i en grønlandsk anstalt eller ”en psykiatrisk ledet anstalt under Kriminalforsorgen i Danmark”, Herstedvester Fængsel. Næsten en fjerdedel af Grønlands indsatte afsoner en forvaringsdom, og ca. en femtedel af alle indsatte er sendt ud af landet til afsoning i Herstedvester. Denne artikel vil kaste lys på den grønlandske forvaringsdom og dens konsekvenser for de dømte. Desuden vil forventninger til Grønlands nye lukkede anstalt blive undersøgt. Read more

Communication | Formidling

Anmeldelse af bogen: Det er jo mennesker - skæbner fra fængslet, Dorte Kvist i samarbejde med Carl og Ingeborg Lomholt

Research | Forskning - peer review

Udredning af bistandsværgeordningen for forvaringsdømte og psykisk syge foranstaltningsdømte grønlændere i Danmark og Grønland

Research | Forskning - peer review

I 2018 får Grønland sin første lukkede anstalt, og med dette bliver Grønland som ”landet uden fængsel” endeligt fortid. Allerede før det første lukkede anstalt slår dørene op, bringer landet sig ind på en førende plads, som det mest straffende land i Skandinavien. På baggrund af journalstudier giver… I 2018 får Grønland sin første lukkede anstalt, og med dette bliver Grønland som ”landet uden fængsel” endeligt fortid. Allerede før det første lukkede anstalt slår dørene op, bringer landet sig ind på en førende plads, som det mest straffende land i Skandinavien. På baggrund af journalstudier giver artiklen et indtryk af sociale kendetegn ved den grønlandske fangebefolkning. Ligesom det analyseres, hvorledes det grønlandske velfærdssamfunds håndterer den del af befolkningen som anbringes i anstalterne. Read more

Research | Forskning - peer review

1st of January 2010 a new Greenlandic criminal code came in to force. The new criminal code also opened for a brand new sanction; community service, which never had been used in the Greenlandic society. The paper will describe the purpose of community service, the elements which make the sanction sp… 1st of January 2010 a new Greenlandic criminal code came in to force. The new criminal code also opened for a brand new sanction; community service, which never had been used in the Greenlandic society. The paper will describe the purpose of community service, the elements which make the sanction specific attractive in a Greenlandic context, and enforcement of the sanction in practice. Furthermore the paper will present results from a qualitative study about the first experiences with community service in Greenland. Read more

Communication | Formidling

Grønland og Færøerne markerer sig med henholdsvis et meget højt og et meget lavt fangetal, selvom der ikke er fængsler. Artiklen belyser, hvordan frihedsberøvelse fuldbyrdes i de to dele af rigsfællesskabet.