Teaching | Undervisning - peer review

I dette kapitel illustreres overgangsproblematikker i sygeplejerskeuddannelsen med sygeplejestuderendes transition til nyuddannede sygeplejerske. Det er nemlig en særdeles overvældende periode, hvor nyuddannede sygeplejersker oplever realitetschok med stress, udbrændthed og skyld, fordi de ikke selv… I dette kapitel illustreres overgangsproblematikker i sygeplejerskeuddannelsen med sygeplejestuderendes transition til nyuddannede sygeplejerske. Det er nemlig en særdeles overvældende periode, hvor nyuddannede sygeplejersker oplever realitetschok med stress, udbrændthed og skyld, fordi de ikke selv synes, at de magter at håndtere det fulde ansvar for patientplejen, selvom de netop har overstået en sygeplejerskeuddannelse. Indledningsvist defineres kapitlets centrale begreber efterfulgt af en redegørelse for transitionsteorier og et institutionelt etnografisk (IE) ståsted til undersøgelse af nyuddannede sygeplejerskers oplevelser. Med IE flyttes blikket fra det individuelle perspektiv til det institutionelle for at vise, at følelsesmæssige og kropslige oplevelser skabes af turbulente arbejdsbetingelser på medicinske afsnit med akut syge patienter og personalemangel. Det anbefales afslutningsvis at betragte travlhed, fordeling af ansvar, introduktion af nyuddannede sygeplejersker som et fælles anliggende. Sygehusafsnit med “robuste fællesskaber” har nemlig mest succes med at fastholde personale som nyuddannede sygeplejersker, der i stigende grad forlader faget. Read more

Research | Forskning

Institutionel etnografi (IE) er initieret af Dorothy Smith (1926 – 2022) og skriver sig ind i sociologier om objektivering af subjekter. Med IE analyseres bagvedliggende styringsrelationer i form af ideologier og diskurser i politiske tekster, men sådan som de sætter sig igennem i hverdagslivets akt… Institutionel etnografi (IE) er initieret af Dorothy Smith (1926 – 2022) og skriver sig ind i sociologier om objektivering af subjekter. Med IE analyseres bagvedliggende styringsrelationer i form af ideologier og diskurser i politiske tekster, men sådan som de sætter sig igennem i hverdagslivets aktiviteter. Med inspiration fra marxistiskfeministisk teori er ideen at producere viden, der ikke er fremmedgørende for de mennesker, som sociologen vil undersøge. Dette illustreres med dårlig samvittighed og skyld, der er en genkendelig følelse i hverdagslivet hos nyuddannede sygeplejersker, og som konstitueres af en politisk bestemt neoliberal individualisering af arbejdsvilkår, der ansvarliggør den enkelte i arbejdslivet. Read more

Research | Forskning - peer review

Since the 1990s, the provision of public hospital healthcare in Denmark has been under increasing pressure from neo-liberal managerial reforms that threaten the quality of health care. Following the idea of New Public Management – ‘value for money’, the aim of the reforms has been two-fold. First, t… Since the 1990s, the provision of public hospital healthcare in Denmark has been under increasing pressure from neo-liberal managerial reforms that threaten the quality of health care. Following the idea of New Public Management – ‘value for money’, the aim of the reforms has been two-fold. First, to make public hospitals stand out as efficient providers of health services, while confronted with a small but still growing private market, and answering to classic economic calls for efficiency and ‘rationalisation’. Second, through the consumer-oriented service discourses of New Public Management, to attempt a new quality branding of the ‘healthcare services’. Regional, political and managerial bodies of healthcare have thus, through institutional and managerial reforms, endorsed the ‘new’ international standards of ‘patient safety friendly hospitals’ along with slogans such as ‘We are here for you!’ and policy calls for improved service orientation. The following chapter traces the consequences of the ‘value for money-reforms’, on the basis of an ethnographic study following the initial steps of newly qualified nurses, and the ways they must attempt to adapt to the pace and the established professional standards of practices at medical hospital units in Denmark. Based on observed experiences and practices of the care work of the nurses, we will discuss their challenges as a sign of the care crisis. This care crisis, which we argue is directly linked to the managerial reforms within the hospital sector, has the implication of individualising the responsibility for the quality of care, leading to the undermining the human prerequisites for care taught during nurse education. Read more

Research | Forskning

I denne institutionelle etnografiske undersøgelse med analyser af deltagerobservationer, interviews og politiske dokumenter beskrives nyuddannede sygeplejerskers arbejde med at lære sig den ”rigtige” måde at tænke udskrivelse af medicinske patienter i Region Sjælland. Lægerne understreger, at patien… I denne institutionelle etnografiske undersøgelse med analyser af deltagerobservationer, interviews og politiske dokumenter beskrives nyuddannede sygeplejerskers arbejde med at lære sig den ”rigtige” måde at tænke udskrivelse af medicinske patienter i Region Sjælland. Lægerne understreger, at patienterne skal tænkes udskrevet fra første indlæggelsesdag. Rationalet bag denne belæring af nyuddannede sygeplejersker er politiske bestemmelser, der sætter sig igennem i hverdagslivet. Region Sjælland har nemlig flest og Nordjyl¬land færrest akutte (gen)indlæggelser af borgere over 65 år med kroniske sygdomme, hvilket er en af de politiske bestemte indikatorer, der skulle definere kvaliteten af de regionale sundhedstilbud i Danmark. Men pointet i denne artikel er, at de politiske offentliggørelser med optællinger og sammenligninger af målindikatorer kun kaster spotlight på dele af arbejdsaktiviteterne i hverdagslivet. Et medicinsk afsnit, der er lokaliseret i Region Sjælland, skal rumme flere ældre patienter med kroniske sygdomme, som måske endog er demente, og som for¬årsager turbulente udskrivelser end f.eks. Nordjylland. Read more

Research | Forskning

Dette essay reflekterer over kritisk feministisk formidlingen af empirisk materiale i form af poetiske repræsentationer om nyuddannede sygeplejerskers første oplevelser i en medicinsk afdeling med kritisk syge og døende patienter. Formålet med poetiseringerne er at komme tæt på nyuddannede sygepleje… Dette essay reflekterer over kritisk feministisk formidlingen af empirisk materiale i form af poetiske repræsentationer om nyuddannede sygeplejerskers første oplevelser i en medicinsk afdeling med kritisk syge og døende patienter. Formålet med poetiseringerne er at komme tæt på nyuddannede sygeplejerskers følelsesmæssige respons på virkelig- heden i medicinske afdelinger. Formidling i form af poetiske repræsentationer inkluderer en ældgammel diskussion mellem Platon og Aristoteles, om mimesis – efterligning af virkeligheden på den mest virkelige måde. Poetiske repræsentationer kan måske italesætte tabuer om døden, der kan være vanskelige at italesætte for sundhedsprofessionelle, sygeplejelærere, og forskere, når døden bliver forbundet med forfald, skyld og skam. Men essayet overlader læseren at afgøre, hvor vellykket formidlingen af tabuer har været for nye sygeplejersker, selvom det forslår poetiske repræsentation i undervisningen på uddannelsen til præsentation af et realistisk billede af sygeplejerskearbejdet for de studerende. Read more

Research | Forskning - peer review

I denne artikel beskrives orkestreringen af plejepersonales arbejdsliv på medicinske afsnit gennem måle og tasteaktiviteter ved computere. Computerne, som plejepersonale anvender til bl.a. tastning af patienternes vitale værdier, er mere end neutrale maskiner til identifikation af udvikling af sygel… I denne artikel beskrives orkestreringen af plejepersonales arbejdsliv på medicinske afsnit gennem måle og tasteaktiviteter ved computere. Computerne, som plejepersonale anvender til bl.a. tastning af patienternes vitale værdier, er mere end neutrale maskiner til identifikation af udvikling af sygelighed og dødelighed. Computerne er politisk implementeret med ambitioner om at fremme kosteffektiv patientsikker kommunikation på tværs af professioner og sektorer om et stigende antal ældre patienter og borgere. Men i et hverdagsliv kan der være uoverensstemmelse mellem de politiske ambitioner og plejepersonalets arbejdsliv. Plejepersonalet kan blive presset på tid, hvis computeren definerer, at ældre medicinske patienter med aldersrelaterede skæve vitale værdier skal måles hver ½ time. Read more

Research | Forskning - peer review

This paper is part of a longitudinal development project. We try to comprehend the learning experience of nursing students during their first clinical study course, aiming to identify how and what nursing students learn to qualify the support of clinical supervisors and educators. The methology of t… This paper is part of a longitudinal development project. We try to comprehend the learning experience of nursing students during their first clinical study course, aiming to identify how and what nursing students learn to qualify the support of clinical supervisors and educators. The methology of the project is qualitative, inspired by the thoughts of Michael Eraut on workplace learning. Seen from the workplace perspective, learning seems to be oriented toward the situations facing the students, rather than toward fabricated study methods. The learning of nursing students seems to be oriented toward socializing into the hierarchy of the clinic, toward the progression from being a novice to becoming an advanced beginner, overcoming overwhelming experiences. A socialization supported by newly educated nurses who can still express their practice, or supported by their private relations. When the new nursing students are required to plan adequate nursing, this is founded on anatomic and physiological knowledge at a basic level. The conclusion is that learning during the first clinical study course seems to be oriented toward how do we do things here? The learning seems informal and not based on best evident practice. Read more