Ilisimatusarfik's new strategy
Ilisimatusarfik's board has adopted a new strategy for the period 2015-2020
Pressemeddelse
Ilisimatusarfiks bestyrelse har vedtaget en ny strategi for perioden 2015-2020.
Strategien sætter fokus på nye uddannelser, på øget forskningssamarbejde og på at styrke sin forsknings- og rådgivningsfunktion til gavn for det grønlandske og øvrige arktiske samfund.
Med udgangspunkt i Ilisimatusarfiks eksisterende styrker beskriver strategien for årene 2015-2020 fem målsætninger:
- Ilisimatusarfik vil styrke uddannelsernes kvalitet og fremme nye uddannelser
- Ilisimatusarfik vil styrke sin forsknings- og rådgivningsfunktion til gavn for det grønlandske og øvrige arktiske samfund
- Ilisimatusarfik vil fremme vekselvirkningen og samarbejdet mellem universitetets fagmiljøer
- Ilisimatusarfik vil fremme internationalisering for både studerende og ansatte
- Ilisimatusarfik vil sikre fokus på talentudvikling
Den nye strategi udgør rammen for universitetets udvikling frem til 2020. Den hurtige samfundsudvikling kalder på nye svar, så derfor er et af Ilisimatusarfiks helt centrale mål en stadig bredere faglig spændvidde og et stærkere fagmiljø, så universitet i endnu højere grad kan levere den forskning og uddannelse, som naturligt udspringer af Grønland.
Strategien findes på dette link: /om-os/bestyrelse/ilisimatusarfik-strategi-2015-2020.aspx.
For yderligere oplysninger, kontakt bestyrelsesformand Minik Rosing [email protected], tlf. +45 3532 2368 eller +45 5150 6068 (mobil) - eller rektor Tine Pars [email protected], tlf. 385 602 eller 557 557 (mobil)