Research | Forskning - peer review

This open access volume analyses the conditions needed for greater participation of children in social change and development, focusing on Nordic countries. With the idea that citizens of future societies are best placed to envisage their ideal future, and that societies must receive children's trus… This open access volume analyses the conditions needed for greater participation of children in social change and development, focusing on Nordic countries. With the idea that citizens of future societies are best placed to envisage their ideal future, and that societies must receive children's trust and participation, the volume looks at existing social, legal, and economic norms, and discusses the various challenges at the institutional and societal levels in involving children. The contributions consider the perspective of children and of other actors in the process. The editors and authors begin with the premise that the lack of a functioning collaboration between children as actors and institutional actors who are supposed to work with/for children can lead to serious consequences, such as a lack of trust in society's representatives and in the legitimacy of legislation. The volume draws empirical evidence and discussion points from cases of children’s participation in family litigation, school regulations and related areas in various Nordic countries. It therefore shows the path to the rest of the world towards a more equitable and just future involving children’s active participation in their and society’s future. Read more

Research | Forskning - peer review

Vi anbringer børn på døgninstitution for at hjælpe dem, men det er vidt forskelligt, hvad de får ud af hjælpen. For de fleste børn er det midlertidige hjem et børnehjem – en institution – og for mange er oplevelsen helt overvejende negativ og forfølger dem ind i voksenlivet. For dem, der vinder i an… Vi anbringer børn på døgninstitution for at hjælpe dem, men det er vidt forskelligt, hvad de får ud af hjælpen. For de fleste børn er det midlertidige hjem et børnehjem – en institution – og for mange er oplevelsen helt overvejende negativ og forfølger dem ind i voksenlivet. For dem, der vinder i anbringelseslotteriet, kan det blive til et barndomshjem – et sted med tryghed, tætte relationer og voksne, som er der for dem. Read more

Research | Forskning - peer review

In this article, we present the history of social work education in Greenland, from a professional training school in 1985 to a university BA-level education in 2008 and onwards to the present day. Mainly, we discuss how the education of Greenlandic social workers continually reflects on the decolon… In this article, we present the history of social work education in Greenland, from a professional training school in 1985 to a university BA-level education in 2008 and onwards to the present day. Mainly, we discuss how the education of Greenlandic social workers continually reflects on the decolonising elements of the curriculum. Read more

Research | Forskning - peer review

Socialområdet i Grønland har ry for at have mange udsatte børn, og det er et fakta, at antallet af børn, der er anbragt uden for hjemmet, er højt. Samtidig ved vi, at anbragte børn klarer sig dårlige end jævnaldrende både på kort og langt sigte. Løsningen på de sociale udfordringer i Grønland har si… Socialområdet i Grønland har ry for at have mange udsatte børn, og det er et fakta, at antallet af børn, der er anbragt uden for hjemmet, er højt. Samtidig ved vi, at anbragte børn klarer sig dårlige end jævnaldrende både på kort og langt sigte. Løsningen på de sociale udfordringer i Grønland har siden 1950’erne været at overføre danske standarder for socialt arbejde til Grønland. Denne artikel argumenterer for, at vi i stedet lærer af de tidligere grønlandske anbringelsesmetoder, hvor slægt og netværk spiller en afgørende rolle. Inddragelse af og ophold i slægt og netværk har traditionelt været udbredt i Grønland, idet den udvidede familie har taget sig af børn, der i kortere eller længere tid ikke har kunnet bo hos deres forældre. Denne type uformel social bistand inden for familien blev efter introduktionen af det danske socialsystem nedprioriteret og er ikke længere så anvendt. Men da slægts- og netværksanbringelser ifølge international forskning er den anbringelsesform, hvor børn får de bedste betingelser for at kunne klare sig i livet, er det værd at undersøge, hvordan man kan genintroducere grønlandske traditioner i det sociale arbejde, og dermed empower og gentænke den professionelle støtte til børn og familier. Artiklen tager udgangspunkt i viden om arbejdet med slægt og netværk i forhold til udsatte børn og unge, der bor væk fra deres familier. Den diskuterer eksisterende vilkår og mulighederne for at udvikle bedre indsatser for børn og unge ved at tage udgangspunkt i tidligere erfaringer. Read more

Research | Forskning - peer review

In Greenland, more than four times as many children are placed in out-of-home care (OHC) as in comparable countries in the Nordic region. This article is based on qualitative interviews with 38 children placed in residential institutions and shows the children’s own experiences of this and the degre… In Greenland, more than four times as many children are placed in out-of-home care (OHC) as in comparable countries in the Nordic region. This article is based on qualitative interviews with 38 children placed in residential institutions and shows the children’s own experiences of this and the degree to which they were involved in decisions concerning their own lives. The results of the article point to five main findings. First, the interviewed children usually didn’t know why they were placed in institutional care. Secondly, they didn’t know how long they could stay where they lived. Thirdly, the children expressed a wish for more committed staff. Fourthly, the children missed their families, not least because they were often placed far away from home and only had the opportunity to see their families a few times a year. And finally, around half of the children were satisfied to live in the residential institution they’d been placed in. The results are analysed and discussed in a phenomenological framework of recognition theory and participation theory. Read more

Communication | Formidling - peer review

Antallet af sociale anbringelser uden for hjemmet i Grønland er stigende, imens antallet af børn er faldende – og har være faldende de sidste 20 år. I 2021 blev der født 761 børn, og ifølge Grønlands statistik er det, det laveste fødselstal siden 2. verdenskrig. Som tallene ser ud lige nu, og hvis d… Antallet af sociale anbringelser uden for hjemmet i Grønland er stigende, imens antallet af børn er faldende – og har være faldende de sidste 20 år. I 2021 blev der født 761 børn, og ifølge Grønlands statistik er det, det laveste fødselstal siden 2. verdenskrig. Som tallene ser ud lige nu, og hvis der ikke sker markante ændringer på anbringelsesområdet, så vil omkring 40 af de børn kunne se frem til måske at blive anbragt uden for hjemmet i en kortere eller længere periode af deres liv. Denne artikel belyser først anbringelsesområdet i et historiske perspektiv, og dernæst viser den hvordan anbringelsesområdet ser ud i dagens Grønland. Afslutningsvist diskuteres de næste bedste skridt inden for anbringelsesområdet, samt hvilken læring der kan drages af tidligere tiders måde at anbringe på. Read more

Communication | Formidling

I forbindelse med byggeriet af en ny døgninstitution for børn og unge i Nuuk, har bygherre ønsket at inddrage anbragte børns stemmer i en tidlig fase af projektet, for at tilgodese anbragte børns ønsker og behov i det nye byggeri. Artiklen viser metode og resultater for det inddragelsesarbejde der f… I forbindelse med byggeriet af en ny døgninstitution for børn og unge i Nuuk, har bygherre ønsket at inddrage anbragte børns stemmer i en tidlig fase af projektet, for at tilgodese anbragte børns ønsker og behov i det nye byggeri. Artiklen viser metode og resultater for det inddragelsesarbejde der foregik i efteråret 2021. Imidlertid var der ikke afsat ressourcer til at tale med børnene eller udarbejde et design for hvordan resultaterne skal bruges. Dermed kan projektet let kan komme til at virke som om, at formålet mere var at signalere inddragelse, end reel inddragelse. Artiklen drøfter derfor ligeledes inddragelsesniveauet i Harts forståelsesramme for inddragelse af børn i voksnes projekter. Read more

Communication | Formidling

En beskrivelse af at være anbragt på et børnehjem i Grønland.

Research | Forskning

Afhandlingens formål og fokus er at give en stemme til dé grønlandske børn der er anbragt på døgninstitutioner. Spørgsmålet som afhandlingen søger at besvare, er: Hvordan oplever grønlandske børn det at blive og være anbragt på en døgninstitution? Der findes 22 døgninstitutioner fordelt over hele… Afhandlingens formål og fokus er at give en stemme til dé grønlandske børn der er anbragt på døgninstitutioner. Spørgsmålet som afhandlingen søger at besvare, er: Hvordan oplever grønlandske børn det at blive og være anbragt på en døgninstitution? Der findes 22 døgninstitutioner fordelt over hele landet med plads til 329 børn. Det svarer til at der på et hvert givent tidspunkt er plads til at anbringe 2,39 pct. af de grønlandske børn på en døgninstitution. Da der er børn der i løbet af et år fraflytter en døgninstitution, og nye børn der flytter ind, kan det reelle anbringelsestal være højere når alle døgninstitutionspladser anvendes. I alt bliver ca. 4,5 pct. af alle grønlandske børn anbragt uden for hjemmet, enten på døgninstitution eller i plejefamilie. Disse anbringelsestal er væsentligt højere end anbringelsestallene i sammenlignelige lande. Det er veldokumenteret at anbragte børn klarer sig dårligere end børn der ikke har været anbragt, samt at anbringelser i stort omfang øger sandsynligheden for negative livssituationer som voksen. Undersøgelsen har derfor en betydelig samfundsmæssig relevans. Der er ikke tidligere forsket i børnenes egne oplevelser af at blive anbragt i Grønland med udgangspunkt i børnenes livsverden. Afhandlingen belyser de aspekter og facetter af anbringelserne der ikke kan afdækkes af kvantitativ forskning eller statistik. Børnenes livsverdner vises gennem fænomenologiske samtaler med børn der har oplevet anbringelserne på egen krop og i eget liv. Oplevelserne bliver yderligere belyst gennem fænomenologiske fortællinger fra tidligere anbragte og pårørende. Det primære empiriske materiale er samtaler med 38 børn der er fordelt på 17 af landets døgninstitutioner. Beretningerne i afhandlingen er blevet til gennem semi-strukturerede interview og analyseret i en fænomenologisk og hermeneutisk fortolkningsramme. Der er mange aspekter af at blive anbragt og være anbragt, og det viste sig ofte at være to forskellige oplevelser for børnene. I forhold til at blive anbragt uden for hjemmet, eller flyttet mellem anbringelsesstederne (inkl. plejefamilier), er der 26 ud af 38 børn (68,4 pct.) der ikke oplever at de er blevet hørt eller inddraget i deres egen sag. Hvilket igen kan føre til at børnene får en oplevelse af lavt selvværd, lav selvtillid og magtesløshed. I forhold til at være anbragt på den nuværende institution er ca. halvdelen glade for, eller i det mindste tilfredse med, selve anbringelsesstedet mens den anden halvdel hellere ville bo et andet sted. Det er primært savn af familien der er afgørende for at børnene ikke er tilfredse med at bo på institutionerne, men også personalets pædagogiske indsats spiller en stor rolle. Analysens resultater peger overordnet på tre ting: For det første ved børnene som regel ikke hvorfor de er anbragt, hvor længe de skal være anbragt, eller hvor længe de kan blive boende der hvor de bor. For det andet udtrykker børnene ønsker om mere engagerede medarbejdere på institutionerne. For det tredje savner børnene deres familier meget, ikke mindst fordi de oftest bliver anbragt langt væk fra hjemmet og derfor kun har mulighed for at se familien få gange om året. Døgnanbringelser uden for hjemmet har store konsekvenser for børnene og er en særdeles indgribende foranstaltning for barnet såvel som for resten af familien. Undersøgelsens overordnede anbefaling er derfor at inddrage barnet i sin egen anbringelse – i langt højere grad end det sker i dag – både før, under og efter anbringelsen. Read more

Communication | Formidling

Vi skal styrke det sociale og pædagogiske område i hele rigsfælleskabet.

Communication | Formidling

Artiklens form er et fiktivt brev fra et anbragt barn til hendes mor. Artiklen er sammenfattet af over 14 timers kvalitative interviews med nuværende anbragte børn, samt 21 timers interview med tidligere anbragte, forældre, forstandere og andre fagfolk.

Consultancy | Rådgivning - peer review

Denne rapport giver stemme til beboere fra syv forskellige døgntilbud. Beboerne har fortalt om, hvad der er vigtigt for dem i dagligdagen: hvad de kan lide at lave, hvad de er med til at bestemme, hvordan de har kontakt med deres pårørende, og hvilke muligheder de har for at udleve deres seksualitet… Denne rapport giver stemme til beboere fra syv forskellige døgntilbud. Beboerne har fortalt om, hvad der er vigtigt for dem i dagligdagen: hvad de kan lide at lave, hvad de er med til at bestemme, hvordan de har kontakt med deres pårørende, og hvilke muligheder de har for at udleve deres seksualitet og sætte grænser vedrørende deres krop. Read more

Consultancy | Rådgivning - peer review

Denne rapport handler om beboeres mulighed for at få seksualvejledning og få opfyldt deres seksuelle behov samt om seksuelle krænkelser, overgreb og forebyggelse af disse på døgntilbuddene. Undersøgelsen viser stor variation i personalets viden om emnet og kompetencer til at tale med og vejlede bebo… Denne rapport handler om beboeres mulighed for at få seksualvejledning og få opfyldt deres seksuelle behov samt om seksuelle krænkelser, overgreb og forebyggelse af disse på døgntilbuddene. Undersøgelsen viser stor variation i personalets viden om emnet og kompetencer til at tale med og vejlede beboere i forhold til seksuel adfærd. De store forskelle i, hvordan personale forholder sig til emnet, påvirker mulighederne for at forebygge seksuelle krænkelser og overgreb. Read more

Consultancy | Rådgivning - peer review

Denne rapport handler om de generelle forhold på botilbud til mennesker med handicap og giver et indblik i ledere og personales syn på og refleksioner over blandt andet livskvalitet for beboerne, værdier i arbejdet, samarbejde med pårørende og de fysiske rammer. Undersøgelsen bag rapporten viser, at… Denne rapport handler om de generelle forhold på botilbud til mennesker med handicap og giver et indblik i ledere og personales syn på og refleksioner over blandt andet livskvalitet for beboerne, værdier i arbejdet, samarbejde med pårørende og de fysiske rammer. Undersøgelsen bag rapporten viser, at der er forskel på vilkårene på de forskellige botilbud og dermed også på de muligheder, beboerne har for at leve et meningsfuldt dagligliv. Read more