Research | Forskning

En interviewundersøgelse af medarbejderperspektiver på praksis i sundhedsvæsenet i Grønland har givet viden om de muligheder og begrænsninger, medarbejderne ser for et demokratisk og effektivt sundhedsvæsen. Et vigtigt element er medarbejdernes trivsel, som er tæt forbundet med samarbejdet med bruge… En interviewundersøgelse af medarbejderperspektiver på praksis i sundhedsvæsenet i Grønland har givet viden om de muligheder og begrænsninger, medarbejderne ser for et demokratisk og effektivt sundhedsvæsen. Et vigtigt element er medarbejdernes trivsel, som er tæt forbundet med samarbejdet med brugerne samt oplevelsen af kollegial og ledelsesmæssig opbakning. Medarbejdertrivsel rammer ind i den aktuelle problematik om rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i sundhedsvæsenet, både fastboende og udefrakommende. Artiklen peger på følgende områder for forbedring af trivslen og dermed mulighederne for at rekruttere og fastholde sundhedspersonale: Efteruddannelse og fælles praksisrefleksion som middel til at kunne håndtere faglige og menneskelige udfordringer i arbejdet. Opprioritering af forebyggelse og sundhedsfremme som forudsætning for et meningsfuldt arbejde der imødekommer befolkningens ønsker og behov. Medarbejderindflydelse på prioriteringer og tilrettelæggelse af opgaver. Ledelsesmæssig opbakning og samarbejde om udvikling. Fokus på samarbejde med brugerne, både individuelt og lokalt. Read more

Communication | Formidling

Det er blevet tiltagende vanskeligt at rekruttere grønlandske sundhedsmedarbejdere til langvarige ansættelser i sundhedsvæsenet. Resultatet er en ond cirkel hvor arbejdsvilkårene forringes pga. skiftende personale og ubesatte stillinger, og hvor forringet kvalitet af indsatsen og manglende støtte ti… Det er blevet tiltagende vanskeligt at rekruttere grønlandske sundhedsmedarbejdere til langvarige ansættelser i sundhedsvæsenet. Resultatet er en ond cirkel hvor arbejdsvilkårene forringes pga. skiftende personale og ubesatte stillinger, og hvor forringet kvalitet af indsatsen og manglende støtte til medarbejderne er konsekvensen. Read more

Consultancy | Rådgivning

Denne undersøgelse af frontmedarbejdernes perspektiver på praksis i sundhedsvæsenet er foretaget i forlængelse af undersøgelser af ledelsesperspektivet på sundhedsreformens effekter på organiseringen af sundhedsvæsenet efter reformen samt på borgernes perspektiver på sundhedsvæsenet. Undersøgelsens… Denne undersøgelse af frontmedarbejdernes perspektiver på praksis i sundhedsvæsenet er foretaget i forlængelse af undersøgelser af ledelsesperspektivet på sundhedsreformens effekter på organiseringen af sundhedsvæsenet efter reformen samt på borgernes perspektiver på sundhedsvæsenet. Undersøgelsens formål er at afdække frontmedarbejdernes perspektiver på forandringer af praksis som følge af reformen og komme med input til hvordan reformens tiltag kan ændres og forbedres således at hensigterne med reformen i højere grad end nu kan indfries. I rapporten peger medarbejderne på muligheder og barrierer for at gennemføre reformens formål bl.a. ift. at styrke den primære sundhedstjeneste, at styrke befolkningens lige adgang til sundhedsydelser gennem telemedicin og dialog med borgerne, at fremme rekruttering og fastholdelse af personalet og at forbedre det tværsektorielle samarbejde med kommunerne. Ud fra en analyse og diskussion af medarbejderinterviewene gives fire overordnede anbefalinger til forbedringer af sundhedspraksis på sundhedsreformens fokusområder: 1. Som forudsætning for at øge arbejdstilfredsheden og fastholde personalet anbefales det at det fastboende personales ressourcer anerkendes og videreudvikles. I lyset af udviklingen af sygdomsmønsteret i befolkningen vil kortuddannet personale desuden kunne påtage sig et stigende antal opgaver ifm. forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering. Det kræver en samlet strategi for kompetenceudvikling af personalet i sundhedsvæsenet. 2. Det tilrådes at udarbejde en samlet personalepolitik for hele sundhedsvæsenet, der både har planer for hvordan personalesituationen løses på kort sigt, og hvordan der på langt sigt opbygges en stabil stab af fastboende, veluddannede medarbejdere. Dette indebærer den i punkt 1 omtalte strategi for kompetenceudvikling af personalet samt en strategi for lederudvikling ud fra fælles mål og værdier for sundhedsvæsenets udvikling. 3. Det anbefales at fremme et fokus på tværsektorielle patientforløb gennem fælles kompetenceudvikling af personalet i sundhedsvæsenet og kommunerne. Formålet er at opkvalificere det kommunale personales sundhedsfaglige kompetencer, at øge sundhedspersonalets indsigt i muligheder for forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering samt at styrke samarbejdsrelationerne. 4. Der ligger store muligheder for forbedret effektivitet og kvalitet i sundhedsindsatserne og arbejdsglæde for medarbejderne i en bedre dialog med befolkningen. Stigningen i antallet af kronisk syge og ældre kalder i højere grad på samtaler om sundhedsudfordringer og i mindre grad på sygdomsbehandling. Det anbefales at opprioritere borgerinddragelse og dialog med befolkningen som sundhedsindsatser. Som et led heri anbefales det at aktivere telemedicin i hele sundhedsvæsenet samt fremskynde implementeringen af nyt telemedicinsk udstyr. Derudover beskrives en lang række konkrete redskaber til at styrke sundhedsreformens fokusområder. Read more

Consultancy | Rådgivning

Peqqinnissaqarfimmik aaqqisuusseqqinnerup kingorna aaqqisuussinermut kiisalu innuttaasunut sunniutai aqutsisunit isigalugit misissuineqt nangillugu, atuisunik toqqaannartumik sullissisunit isigalugu Peqqinnissaqarfimmi sulinermik misissuineq ingerlanneqarpoq. Aaqqisuusseqqinnermi siunertaasut maanna… Peqqinnissaqarfimmik aaqqisuusseqqinnerup kingorna aaqqisuussinermut kiisalu innuttaasunut sunniutai aqutsisunit isigalugit misissuineqt nangillugu, atuisunik toqqaannartumik sullissisunit isigalugu Peqqinnissaqarfimmi sulinermik misissuineq ingerlanneqarpoq. Aaqqisuusseqqinnermi siunertaasut maannamiit annertunerusumik piviusunngortinneqarsinnaanngorlugit, aaqqisuusseqqinnerup kingunerisaanik allannguinerit toqqaannartumik sullissisunit isigalugit qulaajaanissaq, kiisalu aaqqisuusseqqinnermi iliuuserisanik allannguinissamut pitsannguinissamullu isumassarsisitsinissaq, misissuinermi siunertaapput. Nalunaarusiami aaqqisuusseqqinnerup siunertaanik naammassinninnissamut- ilaatigut napparsimmaviit avataanni peqqinnissakkut sullissinermik nukittorsaanermut, qarasaasiakkut nakorsiartitsisarneq innuttaasunillu oqaloqateqarneq aqqutigalugit, innuttaasut peqqinnissakkut sullinneqarnermi assigiimmik periarfissinneqarnissaannik nukittorsaanermut, sulisussarsiniarnermi aalaakkaasunillu sulisoqarniarnermi siuarsaanermut kommuninillu, isumaginnittoqarfiit akimorlugit, suleqateqarnermik pitsanngorsaanermut tunngatillugu periarfissat akimmiffissallu, sulisunit tikkuarneqarput. Sulisunik apersuinernik misissueqqissaarneq isummersornerlu aallaavigalugit, peqqinnissamut tunngatillugu Peqqinnissaqarfimmik aaqqisuusseqqinnermi qitiutinneqartuni periutsinut pitsanngorsaatissat pingaarnerit sisamat innersuussutaapput: 1. Sulisut nunaqavissut nukinginik akuersaarnissaq inerisaanissarlu sulinermik naammagisimaarinninnermik annertusaanissamut aalaakkaasunillu sulisoqarnissamut piumasaqaatitut innersuussutaavoq. Innuttaasuni nappaataasartut ineriartornerannit isigalugu, sulisut sivikitsumik ilinniagallit pitsaaliuinermut, peqqinnissamik siuarsaanermut piginnaanngorsaaqqinnermullu atatillugu suliassat annertusiartuinnartut isumagisinnaassavaataaq. Tamatumani Peqqinnissaqarfimmi sulisut piginnaasaannik inerisaanissamut ataatsimoorussamik iliuusissatut siunniussinissaq piumasaqaataavoq. 2. Sulisoqarniarnerup siunissaq qaninnerusoq isigalugu qanoq aaqqiiviginiarneqarnissaa, siunissarlu ungasinnerusoq isigalugu aalaakkaasunik nunaqavissunik ilinniarluarsimasunik sulisoqalernissamik pilersaarutitalimmik Peqqinnissaqarfik tamakkerlugu sulisoqarnermut politikkiliornissaq siunnersuutaavoq. Tamatuma imm. 1-imi oqaatigineqartoq; sulisut piginnaasaannik inerisaanissamut iliuusissatut siunniussineq kiisalu Peqqinnissaqarfiup inerisarnissaanut anguniakkatut siunniussat naleqartitallu ataatsimoorussat tunngavigalugit aqutsisut piginnaasatigut inerisaaviginissaannut iliuusissanik siunniussinissaq nassatarissavaa. 3. Pisortaqarfiit akimorlugit Peqqinnissaqarfimmi kommuninilu sulisunik ataatsimoorussamik piginnaasatigut inerisaaneq aqqutigalugu napparsimasut aqqusaartugassaannik ukkassinermik siuarsaanissaq innersuussutaavoq. Kommunini sulisut peqqinnissamut tunngatillugu piginnaasaannik qaffassaanissaq peqqinnissakkullu sullissisut pitsaaliuisinnaanermut, peqqinnissamik siuarsaanermut piginnaanngorsaaqqinnermullu tunngatillugu paasisimasaannik annertusaanissaq kiisalu suleqatigiinnernik nukittorsaanissaq siunertaapput. 4. Peqqinnissaq pillugu iliuuserisani eqaassutsimik pitsaassutsimillu annertunerulersitsinissamut, sulisullu pitsaanerusumik innuttaasunik oqaloqateqarnermikkut suliaminnik nunannarinnissaannut, annertuunik periarfissaqarpoq. Anigugassaanngitsunik nappaatillit utoqqaallu amerliartornerat, nappaatinik nakorsaaneq pivallaarnagu peqqinnissarli pillugu unammilligassat oqaloqatigiissutiginissaannik piumasaqaatitaqariartorpoq. Peqqinnissaq pillugu iliuusissatut innuttaasunik peqataatitsinissap oqaloqateqarnissallu salliunneqarnissaat innersuussutaavoq. Tamatumunnga atatillugu Peqqinnissaqarfik tamakkerlugu qarasaasiakkut nakorsiartitsisarnerup atuutilersinneqarnissaa qarasaasiakkullu nakorsiartitsinermi atortorissaarutinik nutaanik pilertornerusumik atuilernissaq innersuussutaavoq. Tamatuma saniatigut Peqqinnissaqarfimmik aaqqisuusseqqinnermi ukkanneqartunik nukittorsaanissamut sakkussat tigussaasut arlalissuit nassuiarneqarput. Read more

Research | Forskning - peer review

Abstract The vision of the Greenlandic healthcare system is to make healthcare accessible to all citizens and better adapted to cultural background and lifestyle. To achieve this vision and promote self-care, there has been an increasing focus on involvement of citizens in both prevention and treat… Abstract The vision of the Greenlandic healthcare system is to make healthcare accessible to all citizens and better adapted to cultural background and lifestyle. To achieve this vision and promote self-care, there has been an increasing focus on involvement of citizens in both prevention and treatment of diseases. On this basis, we have studied health professionals’ perspectives on patient involvement. The aim was to identify health professional and organizational drivers of and barriers to patient involvement in a hospital setting. In 2018, three semi-structured research interviews and 12 observations were performed with 17 health professionals from eight professional staff groups. Malterud’s text condensation was used to analyze interviews and field notes. The findings involved: 1) organization of and transitions in patient pathways; 2) perceptions of patient involvement and professional role; and 3) prerequisites for patient and family involvement. We found that most health professionals wished to involve the patients and that they were able to identify significant and accessible opportunities for improvement. One idea identified for improvement was information to citizens about how the healthcare system works. Furthermore, a greater overview of patient pathways – both locally and at the hospital – might support these efforts, creating improvements for both professionals and patients. Read more

Communication | Formidling - peer review

While healthcare in many Nordic countries is increasingly centralized, some nurses are working very much on their own. This applies to nurses in Greenland, who provide care for patients in some of the world’s most rural and remote areas. Still, they share the same ambition of evidence-based care as… While healthcare in many Nordic countries is increasingly centralized, some nurses are working very much on their own. This applies to nurses in Greenland, who provide care for patients in some of the world’s most rural and remote areas. Still, they share the same ambition of evidence-based care as their colleagues around the world. Read more