Research | Forskning - peer review

Funded by UArctic’s north2north program, we travelled from Nuuk, Greenland, to Anchorage, Alaska, in November 2022 to examine homelessness. In Nuuk, we are both involved in researching and working directly with vulnerable and homeless adults in a local outreach program in the form of a soup kitchen… Funded by UArctic’s north2north program, we travelled from Nuuk, Greenland, to Anchorage, Alaska, in November 2022 to examine homelessness. In Nuuk, we are both involved in researching and working directly with vulnerable and homeless adults in a local outreach program in the form of a soup kitchen. Over the previous decades, homelessness in Greenland and Alaska has increasingly become a cause of great concern amongst health and social care professionals. A forthcoming volume on Housing, Homelessness, and Social Policy in the Urban North from the University of Toronto Press focuses exclusively on this topic. Read more

Research | Forskning - peer review

Hjemløshedsforskning og aktivistisk aktionsforskning

Artiklen sætter fokus på 10 års arbejde med hjemløshedsforskning, aktivisme og aktionsprojekter i Grønland.

Research | Forskning - peer review

Greenland is a self-declared welfare society. In the present-day political discussions around independence, welfare is, paradoxically, a cornerstone in the political understanding of the country - and at the same time we see a lack of activity concerning new legislation, countrywide welfare strategi… Greenland is a self-declared welfare society. In the present-day political discussions around independence, welfare is, paradoxically, a cornerstone in the political understanding of the country - and at the same time we see a lack of activity concerning new legislation, countrywide welfare strategies or communicated municipal social policies. Greenland is facing severe challenges when it comes to key areas such as cross-sectional efforts in stabilizing the social services concerning children, adolescents and families. We are experiencing a rise in violence against women, poverty and homelessness with an increase in Greenlanders leaving the country in search for better futures in Denmark. Historically, the social political focus was on children - together with widowers and the elderly. They formed the basis need for social services. Well-functioning adults, historically men, were the patriarchs of a society centered around hunting - in a Durkheimian mechanic system, where every member of the community had an important function. The shift from hunting to fishing in the 1910s coincided with a grand municipal plan, designed by the colonial power of Denmark, and called for structured social services. In modern times, the social policies of Greenland have officially been a matter of the Greenlandic people (since the Homerule Act of 1979). However, a more in-depth look at Greenland’s social history reveals a somewhat autonomous decision-making process since 1968. In light of a modern call for social political awareness, this chapter discusses the challenges of implementing Greenlandic social policies with a longitudinal focus. Read more

Research | Forskning - peer review

In this chapter, we examine the ways in which socio-structural forms—particularly social difference and social policy—frame the reproduction of houselessness and homelessness amongst Greenlanders in Nuuk, Greenland. In addition to examining the forms of marginalization embodied by Greenlanders exper… In this chapter, we examine the ways in which socio-structural forms—particularly social difference and social policy—frame the reproduction of houselessness and homelessness amongst Greenlanders in Nuuk, Greenland. In addition to examining the forms of marginalization embodied by Greenlanders experiencing housing insecurity, we suggest that rising urban homelessness in Greenland represents the social dimensions of resettlement, rural-urban migration and social welfare institutionalization in local processes of urbanization. Moreover, the absence of specific social policy attention towards homelessness in general, and towards marginalized single adults specifically, is especially concerning. This policy gap serves to reproduce rural-urban homeless geographies in Greenland and between Greenland and Denmark, resulting not only in an increasing number of Greenlanders experiencing housing insecurity, but also in institutional geographies of homeless mobility that reflect persistent colonial relations embedded in resettlement and institutionalized social welfare. Read more

Research | Forskning

2022-mi Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqanngitsut amerlassusaat. Angerlarsimaffeqanngitsunik kisitsinermi matumani inuit 491-it nalunaarsorneqarput1. Kisitsineq illoqarfinni aqqanilinni ingerlanneqarpoq taamaattumillu angerlarsimaffeqanngitsut amerlassusaannik sukumiisumik paasititsivoq. Angerla… 2022-mi Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqanngitsut amerlassusaat. Angerlarsimaffeqanngitsunik kisitsinermi matumani inuit 491-it nalunaarsorneqarput1. Kisitsineq illoqarfinni aqqanilinni ingerlanneqarpoq taamaattumillu angerlarsimaffeqanngitsut amerlassusaannik sukumiisumik paasititsivoq. Angerlarsimaffeqanngitsunik kisitsineq manna nuna tamakkigajavillugu ingerlanneqarpoq – Qaanaamiit Nanortalimmut aamma Nuummiit Ittoqqortoormiunut. Amerlanerpaat paasineqartut tassaapput inuit ersinngitsumik angerlarsimaffeqanngitsut. Nalunaarsorneqartut 293-iupput2. Tassaapput inuit isumalluutinik amigaateqarnertik pissutigalugu ilaquttani ikinngutinilu najugaqartariaqartut - imaluunniit attaveqarfinni tutsuiginarpallaanngitsuni najugaqartutut nalunaarsoqqanatik. Angerlarsimaffeqanngitsunik kisitsinerni tulliuttuni kisitsit taanna qularnanngitsumik allanngorumaarpoq. Inuit ersittumik angerlarsimaffeqanngitsut amerlassusaat tassaavoq 183-it3. Tassani inuit pineqarput unnuisarfinni najugaqartut, tummeraqarfinni sinittartut imaluunniit containerini inissiani najugaqartut. Kisitsit taanna allanngorartuarpoq. Tamanna malunnarsissaaq siunissami kommunit isumaginninnermi neqeroorutinik amerlanerusunik pilersitsippata, imaluunniit naalakkersuinermut attuumassuteqanngitsumik suliniaqatigiiffiit (NGO´t) amerlanerusut takkuppata. Read more

Research | Forskning

Antallet af hjemløse i Grønland 2022. Der er opgjort 491 mennesker i denne hjemløsetælling1. Tællingen er gennemført i 11 byer og giver derfor et dybdegående indblik i omfanget af hjemløshed. Denne hjemløsetælling er næsten landsdækkende - fra Qaanaaq til Nanortalik og fra Nuuk til Ittoqqortoormiit… Antallet af hjemløse i Grønland 2022. Der er opgjort 491 mennesker i denne hjemløsetælling1. Tællingen er gennemført i 11 byer og giver derfor et dybdegående indblik i omfanget af hjemløshed. Denne hjemløsetælling er næsten landsdækkende - fra Qaanaaq til Nanortalik og fra Nuuk til Ittoqqortoormiit. Størstedelen er konstateret blandt mennesker, som lever i usynlig hjemløshed. Her er der registreret 2932. Det er mennesker, som på grund af manglende ressourcer er nødsaget til at bo hos familie og venner - eller i et mere løst netværk uden at have en bopælsadresse. Dette tal vil sandsynligvis ændre sig i de kommende hjemløsetællinger. Andelen af mennesker der lever i synlig hjemløshed er 1833. Her er der tale om mennesker, som bor på herberg, sover i opgange eller bor i containerboliger. Det er et tal, som er under forandring. Det vil komme til udtryk i forbindelse med, at kommunerne fremadrettet eventuelt opretter flere sociale tilbud på området, eller at der kommer flere NGO’er til. Read more

Consultancy | Rådgivning

Det er fagligt og politisk en udfordrende opgave at definere hjemløshed på nationalt og internationalt niveau. Fagligt skyldes det udfordringer med at afgrænse gruppen til for eksempel brugere af servicetilbud såsom: herberg, sovesale, varmestuer og sociale indsatser. Politisk har det handlet om, hv… Det er fagligt og politisk en udfordrende opgave at definere hjemløshed på nationalt og internationalt niveau. Fagligt skyldes det udfordringer med at afgrænse gruppen til for eksempel brugere af servicetilbud såsom: herberg, sovesale, varmestuer og sociale indsatser. Politisk har det handlet om, hvordan man er gået til problemstillingen rent ideologisk. Tidligere har man politisk i USA og Europa talt om hjemløshed som en individuel og selvforskyldt problemstilling - og derfor en tilstand som den enkelte borger selv har måtte løse. Var dette ikke muligt, så fandtes der i tiden omkring etableringen af velfærdsstaterne forskellige indsatser gennem kirker, frivillige organisationer, eller i nogle lande offentlige tilbud. I dag tales der i moderne velfærdsstater om hjemløshed som en strukturel problemstilling som kan være forårsaget af boligkriser, lokal og national arbejdsløshed, og de nyere store økonomiske udsving, som har påvirket globale markeder og nationale økonomier. Sidst i denne briefing note gives et bud på en primær kategori af hjemløshed, som indbefatter tilstandene synlig og usynlig (skjult) hjemløshed. Den sekundære kategori indbefatter tilstande af risikobetonet hjemløshed og funktionel hjemløshed. Read more

Consultancy | Rådgivning

Suliatigut politikikkullu angerlarsimaffeqannginneq naalagaaffimmi nunallu assigiinngitsut akornanni nassuiaatissallugu unammillernartarpoq. Suliatigut peqqutaavoq, umammillernarami eqimattat killilissallugit, assersuutigalugu innuttaasunut neqeroorutit soorlu: akunnittarfik, inersuaq sinittarfik, k… Suliatigut politikikkullu angerlarsimaffeqannginneq naalagaaffimmi nunallu assigiinngitsut akornanni nassuiaatissallugu unammillernartarpoq. Suliatigut peqqutaavoq, umammillernarami eqimattat killilissallugit, assersuutigalugu innuttaasunut neqeroorutit soorlu: akunnittarfik, inersuaq sinittarfik, kialaarfiit isumaginninnermilu suliniutit. Politikkikkut sammineqarnikuuvoq, ajornartorsiut qanoq isummerfigineqarnikuunersoq. Siornatigut politikkikkut USA-mi aamma Europami angerlarsimaffeqannginneq pillugu eqqartorneqarnikuuvoq, inuttut nammineq ajornartorsiutaasoq – taamaattumillu innuttaasoq pineqartoq nammineq iliuuseqarfigisariaqarsimallugu. Periarfissaasimanngippat naalagaaffinnit atugarissaarfiusunit pilersitsinerup nalaani assigiinngitsunik suliniuteqarnermi peqarpoq oqaluffiit, kajumissutsimik peqatigiiffiit, imaluunniit nunani ilaanni pisortani neqeroorutit aqqutigalugit. Ullumikkut naalagaaffinni atugarissaarfinni nutaanerusuni angerlarsimaffeqannginneq eqqartortarpaat soorlu pissutsinik tunngasunik ajornartorsiutaasoq1,2, peqqutigisinnaalluugu inissiamit nalaatsorlunnerit, illoqarfimmi nunamilu sulinngiffeqarneq, aningaasaqarnikkullu nutaanerit annertuumik allanngorarnerit, nunarsuarmi tuniniaavinni naalagaaffinnilu aningaasaqarnikkut sunnersimallugit. Ilisimatitsinermi nassuiaammi naggataani angerlarsimaffeqannginnermit pingaarnertut immikkoortiterineq siunnersuutaavoq, ilagai ersilluni ersinngitsumillu (isertortumik) angerlarsimaffeqannginneq. Pingaarnertut aappaattut immikkoortiterinermi ilagai angerlarsimaffeqannginnissamut navianartorsiorneq, angerlarsimaffeqannginnissamut qanittut. Read more

Research | Forskning - peer review

I artiklen tages der afsæt i enkeltstående eksempler på fattigdom og hjemløshed, som udfoldes til en socialpolitisk problemstilling omkring råb efter tiggende mennesker i Nuuk. Her analyseres det, hvorledes et land med en historisk kollektiv opfattelse af fællesskabets indlejrede værdi og nødvendigh… I artiklen tages der afsæt i enkeltstående eksempler på fattigdom og hjemløshed, som udfoldes til en socialpolitisk problemstilling omkring råb efter tiggende mennesker i Nuuk. Her analyseres det, hvorledes et land med en historisk kollektiv opfattelse af fællesskabets indlejrede værdi og nødvendighed i dag viser individualiseringstendenser. Det nutidige fokus på arbejdslivet, på mennesker, som omtales som en ressource i tråd med råstoffer og andet materiel, har eroderet det tidligere fokus på kollektivet og i stedet skubbet individet i forgrunden. Det karakteriseres her som en individualiseringstendens. Det ses i skoleparathedsundersøgelser i daginstitutionerne, hvor børn testes, om de er parate til at passe ind i systemet. Det fortsætter i voksenlivet, hvor individet ansvarliggøres for makrosociologiske trends som hjemløshed og fattigdom. Det grønlandske samfund fokuserer i dag på, hvordan individet klarer sig, og ikke om kollektiver som offentlige institutioner og det overordnede samfund har en rummelig og inkluderende kapacitet. Fokusset overskygger makrosociologiske refleksioner over de sociale systemers indretning. Artiklen stiller sig kritisk over for tendenser til at udpege individet som eneansvarlig for at håndtere sociale problemer som fattigdom og hjemløshed og præsenterer derfor, hvorledes man socialpolitisk skaber et modtræk hertil. Read more

Communication | Formidling

Kollektivismen er under pres i Grønland. En aktiv socialpolitik kan styrke en national og lokal fællesskabsånd.

Research | Forskning - peer review

Greenland experienced a 5-week lockdown during the COVID-19 crisis. The lockdown effectively took out all public social support and food supply for people experiencing homelessness in the capital Nuuk. This woke up Greenland’s social conscience in the form of a local NGO’s mobilization of voluntary… Greenland experienced a 5-week lockdown during the COVID-19 crisis. The lockdown effectively took out all public social support and food supply for people experiencing homelessness in the capital Nuuk. This woke up Greenland’s social conscience in the form of a local NGO’s mobilization of voluntary social helpers. Luckily nobody in the homeless environment got infected and suffered needlessly. From a social policy perspective, we can take three experiences away from the pandemic. Firstly, a clear learning experience from this crisis was the need to redefine the broad societal understanding of Greenland a country with a universal welfare system. The second experience was that social work comes in many shapes and forms. Finally, the experience illustrated what could take place when the political and administrative system are too slow to react in times of crisis. It kickstarted the civil society step up and help fellow citizens. In the end NGO’s need to reports back and inform the public system to ensure better social emergency response in the future. Read more

Research | Forskning - peer review

In 2019 a broadcast from Denmark’s Radio (DR) highlighted severe social problems among children and young people in Tasiilaq in East Greenland. The broadcast also highlighted severe shortcomings in social care and child protection measures. The broadcast claimed the municipality and its employees ei… In 2019 a broadcast from Denmark’s Radio (DR) highlighted severe social problems among children and young people in Tasiilaq in East Greenland. The broadcast also highlighted severe shortcomings in social care and child protection measures. The broadcast claimed the municipality and its employees either failed (or responded inadequately) when receiving concerned professionals’ referrals. In this article, the point of departure is in the situation in Tasiilaq reported in the DR broadcast "The town where children disappear” – and based on a series of qualitative interviews with public employees in Tasiilaq. Through a social policy lens, the paper explores the situation in Tasiilaq. Among other things, the paper explores the situation reported by the broadcast from the perspectives of low-level public sector employees.' By analysing some of the employees' challenges, i.e., the referral reporting procedure in the municipality and the lack of decision-making competences locally, this article compares the findings from the broadcast to the employee's perspectives. Ultimately, this comparison illustrates the challenges of protecting children and young people from serious harm in Tasiilaq. Read more

Teaching | Undervisning - peer review

Introduktionskapitel til metodebogen: "Samfundsvidenskabelig praksis – Arktiske perspektiver".

Teaching | Undervisning - peer review

Aktionsforskning som en metodisk tilgang. Aktionsforskningens brug og anvendelse i Grønland

Teaching | Undervisning - peer review

Hvordan bliver fotos til mere end visuel dokumentation for feltarbejde eller forsider på socialvidenskabelige projektrapporter om Grønland? Kan det være samfundsvidenskabeligt at fotografere? De spørgsmål behandler vi her i kapitlet - samtidig med at vi viser, hvordan der kan arbejdes med fotos i fo… Hvordan bliver fotos til mere end visuel dokumentation for feltarbejde eller forsider på socialvidenskabelige projektrapporter om Grønland? Kan det være samfundsvidenskabeligt at fotografere? De spørgsmål behandler vi her i kapitlet - samtidig med at vi viser, hvordan der kan arbejdes med fotos i form af et photovoiceprojekt med Kofoeds Skole i Nuuk. Read more

Teaching | Undervisning - peer review

Denne metodebog er den første, som sætter fokus på samfundsvidenskabelige praksisser i Arktis og Vestnorden. Bidragene i denne bog kommer fra forskere, hvis egen forskningspraksis tager afsæt i Arktis og Vestnordiske universitetsmiljøer. Med kapitlernes talrige metodiske tilgange illustreres det, hv… Denne metodebog er den første, som sætter fokus på samfundsvidenskabelige praksisser i Arktis og Vestnorden. Bidragene i denne bog kommer fra forskere, hvis egen forskningspraksis tager afsæt i Arktis og Vestnordiske universitetsmiljøer. Med kapitlernes talrige metodiske tilgange illustreres det, hvorledes nordlige kontekster og ofte nære lokale forhold har en udpræget betydning for, hvorledes den samfundsvidenskabelige forskning metodisk skal tilvirkes. I bogen forklarer forfatterne, hvorledes de håndterer udfordringer med at skabe en forskningsmæssig kontakt til mindre samfund samtidig med at man skal kunne gå analytisk til arbejdet med at bedrive samfundsvidenskab. Hvordan evaluerer man vigtige samfundsområder som skolesystemet? Hvorledes får man det mest konstruktive samarbejde med en tolk? Kan man bruge fotografier i samfundsforskning? Hvorledes laves der gode surveys og feltarbejder? Disse og mange andre aktuelle metodiske overvejelser og bud på svar finder man i denne metodebog. Samfundsvidenskabelig praksis – Arktiske perspektiver – består af 16 kapitler, hvor ledende vestnordiske og arktiske samfundsforskere skriver om, feltarbejde, etik, surveys, deltagerorienteret forskning, GIS, brugen af tolkning, evalueringsmetoder, aktionsforskning og lokalsamfundsstudier. Bogens målgruppe vil være en bred læserskare; særligt studerende, men også forskere og andre fagfolk vil kunne finde bogen relevant. Read more

Research | Forskning - peer review

Det centrale i denne tekstsamling er diskussioner om socialpolitik og sociale forhold, samt hvordan diskussionerne indvirker på det dagligt. Dette er relevant, fordi at vi fra tid til anden skal huske at få  diskuteret, hvad vi som land og befolkning forstår ved velfærd. Med tiden er velfærd blevet… Det centrale i denne tekstsamling er diskussioner om socialpolitik og sociale forhold, samt hvordan diskussionerne indvirker på det dagligt. Dette er relevant, fordi at vi fra tid til anden skal huske at få  diskuteret, hvad vi som land og befolkning forstår ved velfærd. Med tiden er velfærd blevet et så  offentligt anliggende, at vi tager det for givet og blot administrerer velfærdssystemet i stedet for at stoppe op og få  evalueret, om det velfærdssystem vi havde sat i værk for 20-30  år siden, stadig lever op til de behov som befolkningen har. Bogens samling af tekster har alle tidligere været udgivet. Read more

Research | Forskning - peer review

Atuakkiami qitiutillugu sammineqarpoq isumaginninnikkut politikkip inuuniarnikkullu atigarisat eqqartornissaat, oqallisigineqanerillu ulluinnarni qanoq sunniuteqartarnersut. Tamannalu soqutiginaateqarpoq nunatut inuiaqatigiittullu atugarissaaneq uteqqiasumik eqqartortarnissaa ingerlatiinnassagutsigu… Atuakkiami qitiutillugu sammineqarpoq isumaginninnikkut politikkip inuuniarnikkullu atigarisat eqqartornissaat, oqallisigineqanerillu ulluinnarni qanoq sunniuteqartarnersut. Tamannalu soqutiginaateqarpoq nunatut inuiaqatigiittullu atugarissaaneq uteqqiasumik eqqartortarnissaa ingerlatiinnassagutsigu. Ukiut ingerlanerini atugarissaaneq pisortanit akisussaafigineqalersimavoq, taamaaginnartussatullu isigilersimallugu ingerlatinnalersimallugulu unikaallannata nalilersorunnaarlugulu, ukiut 20-30vit matuma siornagut atugarissaarnermut atortitaasut ullutsinnut suli inuiaqatigiit pisariaqartitaanut naleqquttuunersut. Allakkiat atuakkamiittut siornatigut saqqummersinneqareersimapput. Read more

Research | Forskning - peer review

Mødet med Danmark har en problematisk indvirkning på en minoritet af socialt udsatte blandt de grønlændere, som hvert år flytter til Danmark. Størstedelen af de grønlændere, der bor i Danmark, har det godt. Artiklens fokus ligger på gruppen af socialt udsatte grønlandske migranter, med få ressourcer… Mødet med Danmark har en problematisk indvirkning på en minoritet af socialt udsatte blandt de grønlændere, som hvert år flytter til Danmark. Størstedelen af de grønlændere, der bor i Danmark, har det godt. Artiklens fokus ligger på gruppen af socialt udsatte grønlandske migranter, med få ressourcer og få planer for flytningen. I artiklen analyserer vi, hvilke strukturelle udfordringer der opstår i mødet med Danmark. Det beskrives i artiklen som strukturel vold med afsæt i et systemisk omsorgssvigt, som skal modarbejdes ved at nedbryde de nuværende systemiske barrierer, og modarbejder skabelsen af parallelle udsattemiljøer, så kræver det et politisk engagement, der ser på forholdene i Grønland. En disharmonisering af servicetilbud, lovgivning, arbejdsgange og ansvarsopdeling modarbejder hinanden og lader i forvejen sårbare mennesker i stikken i et ingenmandsland, som oprindeligt var tænkt som et (Rigs)fællesskab. Read more

Research | Forskning - peer review

This chapter reviews historical and contemporary processes of state-sanctioned resettlement and urbanization in the Greenlandic context, with a particular focus on the consequences of passive and overt urbanization policies on geographies of homelessness.

Research | Forskning - peer review

This report details the findings of the EQUIL project: Equality in Isolated Areas. The project focuses on people living and working in geographically relatively isolated areas of the Nordic region, and asks how they are able to make a living and maintain ties to locality, and how questions of gender… This report details the findings of the EQUIL project: Equality in Isolated Areas. The project focuses on people living and working in geographically relatively isolated areas of the Nordic region, and asks how they are able to make a living and maintain ties to locality, and how questions of gender equality impact on work and family life decisions. The report addresses the questions: How is gender equality and equal participation in paid work and care for the family negotiated in communities characterised by relative geographic isolation? How do people develop working life strategies in such places? What is the basis for future work life and family life in the selected places? Read more

Communication | Formidling

Vi er tryggest ved det handicap, vi kan se – usynlige handicap, skal vi arbejde på at forstå. Det viser en ny landsdækkende forskningsundersøgelse »Holdninger til Handicap«, som Tilioq og Ilisimatusarfik lancerer 17. november.

Communication | Formidling

Innarluut takusinnaasarput toqqissisimanartinneruarput – innarluutip takusinnaanngisatta paasinissaa su lissutigissavarput. Nuna tamakkerlugu ilisimatusar luni misissuinermi »Innar luu te qarnermut isummat« Tiliup Ilisimatusarfiullu 17. No vem bari saqqummertitassaani takutinneqarpoq.

Communication | Formidling

Tilioq og Ilisimatusarfiks ny landsdækkende forskningsundersøgelse "Holdninger Til Handicap" viser, at personer med handicap har sværere ved at få et arbejde og tager i mindre grad en uddannelse end personer uden handicap. Derudover viser undersøgelser også at befolkningen ønsker ikke en arbejdsgive… Tilioq og Ilisimatusarfiks ny landsdækkende forskningsundersøgelse "Holdninger Til Handicap" viser, at personer med handicap har sværere ved at få et arbejde og tager i mindre grad en uddannelse end personer uden handicap. Derudover viser undersøgelser også at befolkningen ønsker ikke en arbejdsgiver som har et handicap. Read more

Communication | Formidling

Tiliup Ilisimatusarfiullu nuna tamakkerlugu ilisimatusarluni misissuinerisa nutaap takutippaa inuit innarluutillit inunnit innarluuteqanngitsunut sanilliullugu suliffeqalernissaq ajornarnerutittaraat annikinnerusumillu ilinniagaqartartut. Misissuinerup tamassuma saniatigut takutippaa innuttaasut inn… Tiliup Ilisimatusarfiullu nuna tamakkerlugu ilisimatusarluni misissuinerisa nutaap takutippaa inuit innarluutillit inunnit innarluuteqanngitsunut sanilliullugu suliffeqalernissaq ajornarnerutittaraat annikinnerusumillu ilinniagaqartartut. Misissuinerup tamassuma saniatigut takutippaa innuttaasut innarluutilimmik sulisitsisoqarnissaq kissaatiginngikkaat. Read more

Research | Forskning - peer review

Den dansk dirigerede grønlandske samfundsforskning i Grønland tog for alvor fart i tiden efter Anden Verdenskrig. Det skete sideløbende med det nyligt oprettede FN’s kritik af forholdene i de danske kolonier. Retsforhold, vedfærdsforhold og andre sociologiske emner som f.eks. samarbejdet mellem grøn… Den dansk dirigerede grønlandske samfundsforskning i Grønland tog for alvor fart i tiden efter Anden Verdenskrig. Det skete sideløbende med det nyligt oprettede FN’s kritik af forholdene i de danske kolonier. Retsforhold, vedfærdsforhold og andre sociologiske emner som f.eks. samarbejdet mellem grønlændere og danskere skulle undersøges. Man startede med at studere betingelserne for oprettelsen af en specifik grønlandsk lovgivning. Senere oprettede Grønlandsministeriet Udvalget for samfundsvidenskabelig forskning i Grønland (USG) . Dette igangsætter en tradition omkring samfundsforskning i Grønland med et dansk perspektiv. Verner Goldschmidt gjorde en del for inddrage blandt Guldborg Chemnitz i det analytiske arbejde. Dog hører det til sjældenhederne at grønlænderne deltog i forskningsarbejdet i deres eget land. Der er siden opstået en diskurs om at samfundsvidenskabelig forskning om Grønland i overvejende grad begås af danske forskningsinstitutioner, hvilket også gør sig gældende for øvrige videnskaber. En tendens der forstærket af Selvstyrets fortsatte rekvirering af denne forskning. Denne tendens har forskere som Linda Tuhiwai Schmidt har gjort meget for at påpege. Der arbejdes med en moddiskurs kaldet decolonizing methodology. Herhjemme har vi få men centrale reaktioner fra grønlandske forskere, embedsmænd og politikere omkring dette. Heri blandt Ilisimatusarfiks første rektor Robert Petersen, ministrene Stephen Heilmann og Henriette Rasmussen. Endvidere har vi kritiske bemærkninger fra forskningskoordinatorer som Mogens Holm mv. Alle beklager den herskende distancerede diskurs, som tilmed skaber et udefraskuende perspektiv på samfundet. Dette afsnit vil summarisk forholde sig til dele af denne udvikling, diskutere modreaktioner, vise tendenser og modtendenser samt illustrere med et par cases, hvordan der med enkle ændringer i forskningsdesigns kan laves mere inddragende og vedblivende forskning herhjemme. Read more

Research | Forskning - peer review

I Grønland oplever vi som i flere lande i Europa, Canada og Nordamerika en stigning i hjemløs- hed. De sidste fire år har Ilisimatusarfik og Memorial University i Canada arbejdet med at afdække de komplekse sociale problemstillinger, som viser sig i praksis. Gennem en bred metodisk tilgang har vi næ… I Grønland oplever vi som i flere lande i Europa, Canada og Nordamerika en stigning i hjemløs- hed. De sidste fire år har Ilisimatusarfik og Memorial University i Canada arbejdet med at afdække de komplekse sociale problemstillinger, som viser sig i praksis. Gennem en bred metodisk tilgang har vi nærmet os en forståelse af hjemløshed i Grønland. Projektet er begyndt at få lidt politisk opmærksomhed. Hjemløshed fik f.eks. sin egen overskrift i koalitionsaftalen i den grønlandske regering i 2018. Forsknings- mæssigt tillader vi os derfor at påstå, at noget i forskningen er rigtigere end noget andet. Det er først og fremmest et handlingsorienteret fokus på politikernes opgave med at formulere sociallovgivning og socialpolitik på det grøn- landske område omkring udsatte voksne. Read more

Research | Forskning

Problemstillingerne omkring hjemløshed og misbrug er velkendte i den socialpolitiske debat i Grønland. Alligevel er der et mærkbart behov for ny socialpolitik på området.

Communication | Formidling

Kan grønlandsk socialpolitik være sexet? Mit oplæg i kronikken er ja. Det er sexet at arbejde for at gode minder bliver til positive fremtider. Det er sexet, at der er en gennemgående tanke fra politik til handling - således at det arbejde der udføres rundt om i kommunerne hænger sammen med langsig… Kan grønlandsk socialpolitik være sexet? Mit oplæg i kronikken er ja. Det er sexet at arbejde for at gode minder bliver til positive fremtider. Det er sexet, at der er en gennemgående tanke fra politik til handling - således at det arbejde der udføres rundt om i kommunerne hænger sammen med langsigtede socialpolitiske visioner. Read more

Research | Forskning - peer review

Psykisk sundhed perspektiveres i denne artikel socialvidenskabeligt, og temaet behandles i relation til selvmordsproblematikken, som er vedvarende i Grønland. Derfor ser vi på, hvad et socialt orienteret blik kan bidrage til i forståelserne fra noget af den seneste socialpsykologiske og antropologis… Psykisk sundhed perspektiveres i denne artikel socialvidenskabeligt, og temaet behandles i relation til selvmordsproblematikken, som er vedvarende i Grønland. Derfor ser vi på, hvad et socialt orienteret blik kan bidrage til i forståelserne fra noget af den seneste socialpsykologiske og antropologiske viden på området. Kan en community orienteret tilgang supplere det nuværende forebyggelsesarbejde? Denne overvejelse er væsentlig at inddrage i betragtningerne, da effekten af de hidtidige indsatser ikke tilstrækkeligt kan aflæses i statistikken omkring selvmord. Det kan ses som et vægtigt supplement i samspil med arbejdet omkring at styrke den refleksive samtale og understøtte, at især unge i langt højere grad lærer at sætte ord på, hvordan de har det med deres psykiske sundhed. Read more

Research | Forskning - peer review

En udsendelse fra Danmarks Radio fremhævede i år alvorlige sociale problemer blandt børn og unge i Tasiilaq i Østgrønland – og udsendelsen fremhævede også alvorlige mangler i den sociale indsats. I udsendelsen hævdes det, at kommunen og dens ansatte ikke reagerede eller ikke reagerede tilstrækkeligt… En udsendelse fra Danmarks Radio fremhævede i år alvorlige sociale problemer blandt børn og unge i Tasiilaq i Østgrønland – og udsendelsen fremhævede også alvorlige mangler i den sociale indsats. I udsendelsen hævdes det, at kommunen og dens ansatte ikke reagerede eller ikke reagerede tilstrækkeligt nok, når de modtog underretninger fra fagfolk. I denne artikel tager vi udgangspunkt i situationen i Tasiilaq gennem DR’s udsendelse ”Byen hvor børn forsvinder” – og med afsæt i en række kvalitative interviews med offentligt ansatte i byen. Vi anlægger et socialpolitisk perspektiv på temaet som en case ved bl.a. at se på situationen fra de offentlige ansattes perspektiv – og gennem analyser af mulige udfordringer i en del af en offentlig socialadministration, som dels skal udføres lokalt i Tasiilaq, og dernæst en distanceret efterbehandling på den anden side af Indlandsisen i Nuuk. Hvilke udfordringer giver det i den fremtidige beskyttelse af byens børn og unge? Read more

Consultancy | Rådgivning

Evaluering af døgninstitututionen Orpigaq i Kangerlussuaq for Villumfonden

Research | Forskning - peer review

Det problematiseres at det politiske fokus herhjemme handler om middelklassens ve og vel. Man kunne skabe mere rummelige grønlandske socialpolitkker og fokusere på det brede samfund. Et kritiske modtryk til hvad der her kaldes neokonservatisme bør skabes.

Research | Forskning - peer review

Sårbarhedsundersøgelsen har identificeret, hvilke grupper i landet der ifølge en befolksningsundersøgelse, fokusgrupper , litteraturstudier og eksperter var dårligst stillede. En af samfundets vigtigste roller er at arbejde med og for dem som er identificeret som sårbare. Resultaterne skal hjælpe fo… Sårbarhedsundersøgelsen har identificeret, hvilke grupper i landet der ifølge en befolksningsundersøgelse, fokusgrupper , litteraturstudier og eksperter var dårligst stillede. En af samfundets vigtigste roller er at arbejde med og for dem som er identificeret som sårbare. Resultaterne skal hjælpe foreningen (Røde Kors) og dens afdelinger rundt om i landet (Island) med at identificere de mest presserende behov, og dermed bedre prioritere foreningens aktiviteter. Read more

Research | Forskning - peer review

I rapporten undersøges forekomsten af trivsel og udbrændthed blandt ansatte i Grønlands sociale sektor ved hjælp af et online spørgeskema. Undersøgelsen er den første af sin slags i mere end 10 år. Ud af 348 adspurgte svarede omkring 200 ansatte inden for socialområdet på spørgsmål om trivsel i ar… I rapporten undersøges forekomsten af trivsel og udbrændthed blandt ansatte i Grønlands sociale sektor ved hjælp af et online spørgeskema. Undersøgelsen er den første af sin slags i mere end 10 år. Ud af 348 adspurgte svarede omkring 200 ansatte inden for socialområdet på spørgsmål om trivsel i arbejdslivet med afsæt i en række baggrundsspørgsmål om køn, løn, arbejdssted, kommune osv. Undersøgelsen er udformet som et åbent spørgeskema med en indlagt test om det psykiske arbejdsmiljø, som er baseret på en Maslach Burnout Inventory. Langt størstedelen af de adspurgte inden for det sociale område oplever at de trives i deres arbejde. Det forekommer dog for ca. 1 ud af 4 at de føler sig udkørte når arbejdsdagen er ovre. Undersøgelsen peger endvidere på en lav anciennitet på området og det kan vække bekymring. Lav anciennitet kan resultere i en lav organisationshukommelse og kan kobles til med udfordringer inden for socialområdet omkring kontinuitet i sagsbehandlingen og et for lavt niveau af opfølgninger på socialklienters handleplaner. Anciennitetsniveauet kan være et tegn at man på disse offentlige arbejdspladser må fastholde et fokus på at sikre et godt psykiske arbejdsmiljø til gavn for de ansatte. Fremadrettet er det vigtigt løbende at få undersøgt arbejdsmiljøet inden for det sociale område, da man særligt i børne- og familieforvaltningerne møder ansatte, som til tider arbejder under i et meget omfattende arbejdspres. Read more

Research | Forskning

I år har Grønland haft en central socialadministration i 50 år. Den blev et historisk vendepunkt for indførelsen af en mere systematisk social forsorg. Denne artikelserie, som er delt i to, beskæftiger sig i den første del med forløbet op til etableringen af den sociale administration, og hvorfor de… I år har Grønland haft en central socialadministration i 50 år. Den blev et historisk vendepunkt for indførelsen af en mere systematisk social forsorg. Denne artikelserie, som er delt i to, beskæftiger sig i den første del med forløbet op til etableringen af den sociale administration, og hvorfor det var så vigtigt at få dette bureaukratiske led i forsorgen. I Grønland havde man på daværende tidspunkt ikke en systematisk eller ligeligt fordelt social indsats, hvilket skulle sikres med en socialadministration. Der kastes også et historisk tilbageblik på de ministerielle og politiske overvejelser, der lå bag formålet med at oprette den tidlige socialfaglige indsats, som ledte frem til uddannelsen af de første grønlandske socialhjælpere i 1966. I anden del af artikelserien (Tidsskriftet Grønland 4, 2017) er fokus på tiden efter hjemmestyrets indførelse med socialreformkommissioner, socialforskning og nutidens BA-uddannede socialrådgivere. Read more

Research | Forskning - peer review

Homelessness in Nuuk is a social issue that has been known for several years. In the 1970s Nuuk got it’s first shelter for women. In the 2010s some attention in the field has emerged with the establishment of a municipal night shelter and the opening of the Salvation Army day shelter and a Kofoeds S… Homelessness in Nuuk is a social issue that has been known for several years. In the 1970s Nuuk got it’s first shelter for women. In the 2010s some attention in the field has emerged with the establishment of a municipal night shelter and the opening of the Salvation Army day shelter and a Kofoeds Skole in Nuuk. Homelessness has not nearly gotten the same social policy focus as has children and their families. The lack of political attention to this topic is one of the reasons why there are yet large public planning challenges to be solved. In research based on prolonged fieldwork we can observe several challenges when homeless citizens try to engage with public agencies. The article draws on fieldwork and data from interviews in the field of social welfare and health care since 2010. A critical sociological perspective can create a new understanding of the challenges that lie in process of strengthening disempowered citizens’ autonomy. The article brings excerpts from interviews regarding the direct experience of the encounter between disempowered citizens and public systems. It points to some solutions through an enhanced crosssectorial and communicative action. Public systems can, without losing function and power, hand over sovereignty to the citizens. Such efforts may in the long run create a more equal Greenlandic society. Read more

Research | Forskning

Efter første artikels (TG 2/2017) fokus på Grønlands overtagelse af det socialt administrative område ser vi i denne anden del på nutidens forhold. Nutiden kommer til at handle overvejdende om 1980'erne og 1990'erne. Store tiltag såsom den første socialreformkommission og en egentlig grønlandsk soci… Efter første artikels (TG 2/2017) fokus på Grønlands overtagelse af det socialt administrative område ser vi i denne anden del på nutidens forhold. Nutiden kommer til at handle overvejdende om 1980'erne og 1990'erne. Store tiltag såsom den første socialreformkommission og en egentlig grønlandsk socialrådgiveruddannelse blev centrale faktorer i forståelsen af det socialpolitiske landskab. Sen-90'ernes sparetider og manglende socialpolitisk handlekraft skabte en stilstand, som kom til udtryk i et noget stillestående lovarbejde på det sociale område. 2000'erne handlede om at rette Grønland ind på sporet af et moderne velfærdssamfund blandt andet med en meget professionaliseret socialreformkommission. Her ses nye organisationer som MiO, men også en ny socialstyrelse og en revitaliseret socialrådgiverforening. Artiklen afrundes med en problematisering af de fortsatte sociale udfordringer samt bud på fremtidige løsninger. Read more

Research | Forskning - peer review

Artiklen diskuteres, hvorledes psykologien i Grønland indgår i den generelle udvikling af samfundet, der er med i en rivende udvikling i Arktis, har en stor og produktiv kultur, og som samtidigt er praeget af en stadig befolkningsvandring mod byerne og øget ulighed mellem rig og relativt fattig. Det… Artiklen diskuteres, hvorledes psykologien i Grønland indgår i den generelle udvikling af samfundet, der er med i en rivende udvikling i Arktis, har en stor og produktiv kultur, og som samtidigt er praeget af en stadig befolkningsvandring mod byerne og øget ulighed mellem rig og relativt fattig. Det vises, at rigtigt mange børn og unge trives og opnår uddannelse, men at der samtidigt er en del unge, der ikke opnår samme grad af adgang til basale rettigheder såsom tryghed, uddannelse og udviklingsmuligheder som andre. Det diskuteres, hvordan psykologien i høj grad følger udviklingen i de skandinaviske lande, men at den kunne omfatte mere community-baserede metoder for at kunne bidrage til forebyggelse af de sociale udfordringer, der skaber baggrund for mental traumatisering og mistrivsel. Behovet for en social forskning, der rummer løsninger og ikke blot beskrivelser af velkendte sociale udfordringer, påpeges og diskuteres. Read more

Research | Forskning - peer review

I artiklen diskuteres, hvorledes psykologien i Grønland indgår i den generelle udvikling af samfundet, der er med i en rivende udvikling i Arktis, har en stor og produktiv kultur, og som samtidigt er præget af en stadig befolkningsvandring mod byerne og øget ulighed mellem rig og relativt fattig. De… I artiklen diskuteres, hvorledes psykologien i Grønland indgår i den generelle udvikling af samfundet, der er med i en rivende udvikling i Arktis, har en stor og produktiv kultur, og som samtidigt er præget af en stadig befolkningsvandring mod byerne og øget ulighed mellem rig og relativt fattig. Det vises, at rigtigt mange børn og unge trives og opnår uddannelse, men at der samtidigt er en del unge, der ikke opnår samme grad af adgang til basale rettigheder såsom tryghed, uddannelse og udviklingsmuligheder som andre. Det diskuteres, hvordan psykologien i høj grad følger udviklingen i de skandinaviske lande, men at den kunne omfatte mere community-baserede metoder for at kunne bidrage til forebyggelse af de sociale udfordringer, der skaber baggrund for mental traumatisering og mistrivsel. Behovet for en social forskning, der rummer løsninger og ikke blot beskrivelser af velkendte sociale udfordringer, påpeges og diskuteres. Read more

Research | Forskning - peer review

Artiklen tager afsæt i et feministisk perspektiv på kvinder, som er ramt af hjemløshed. Med afsæt i et litteraturstudie og en inspiration fra nordcanadisk forskning i hjemløshed blandt kvinder analyseres situationen i Nuuk. Vi inddrager empiri fra et længerevarende feltarbejde i Nuuk og med intervie… Artiklen tager afsæt i et feministisk perspektiv på kvinder, som er ramt af hjemløshed. Med afsæt i et litteraturstudie og en inspiration fra nordcanadisk forskning i hjemløshed blandt kvinder analyseres situationen i Nuuk. Vi inddrager empiri fra et længerevarende feltarbejde i Nuuk og med interviews omkring kvindernes situation fra kilder i miljøet. I artiklen problematiseres det, at det offentlige sociale system forekommer meget lidt forberedt på, at Nuuk i dag har over 200 borgere, som er ramt af hjemløshed. Der eksisterer ikke indtil i dag et særskilt fokus på kvinderne i denne situation. Kvinder er blandt andet omfattet af begrebet “skjult hjemløshed”, som hidtil har været anvendt i begrænset omfang i den offentlige debat. I artiklen viser vi blandt andet, at man dels har kendt til hjemløshed i flere årtier – også til kvindernes hjemløshed. Kvindernes manglende stemme i socialpolitikken kan hænge sammen med, at kvindekampen i Grønland er gået lidt i dvale. Artiklen afrundes med strategiforslag til en mulig videre proces med inspiration fra nordcanadiske tiltag. Read more

Research | Forskning - peer review

Over the past three decades, homelessness has become an area of significant social concern in Alaska, the Canadian North, and most recently, Greenland. These three geographical contexts show both similarities and contrasts, but no effort has yet been made to review the research literature on homeles… Over the past three decades, homelessness has become an area of significant social concern in Alaska, the Canadian North, and most recently, Greenland. These three geographical contexts show both similarities and contrasts, but no effort has yet been made to review the research literature on homelessness from these three regions or to highlight key themes or gaps in current knowledge. We reviewed the literature in order to 1) understand the current state of knowledge of the dynamics of homelessness in Alaska, the Canadian North (here including Yukon, Northwest Territories, and Nunavut), and Greenland and 2) conceptualize a northern geography of homelessness. The research literature identifies common themes across these contexts, which include chronic housing insecurity, overrepresentation of Indigenous peoples among those living homeless, and the significance of gendered experiences of homelessness. It identifies key interconnections between hidden homelessness and visible homelessness as the dynamics of urbanization in northern towns and cities reveal the social consequences of chronic housing insecurity in settlements. Across these northern regions, the high rates of chronic homelessness reflect the prevalence of northern housing insecurity and the lack of both adequate, appropriate support for people experiencing mental health or addiction problems and supportive or public housing options. Strategies that aim to diversify housing stock at various critical points along the housing spectrum are needed in northern regions, an idea that is promoted by Housing First and transitional housing programs in Alaska and the Canadian North. Read more

Research | Forskning - peer review

This study explores social workers’ experiences in a social service department in Greenland. The social workers described limiting factors, such as an absence of management and a dysfunctional interdisciplinary network. They described feelings of frustration and individualization, which are known st… This study explores social workers’ experiences in a social service department in Greenland. The social workers described limiting factors, such as an absence of management and a dysfunctional interdisciplinary network. They described feelings of frustration and individualization, which are known stressors. We found that the social workers were in a disempowered position that hindered their management of key welfare services. Serious problems were found that could have consequences for professional social work with clients. By drawing upon the traditions behind critical social work in our discussion of the findings, we have furthered our understanding of the workers’ conditions. We point to issues at local, interdisciplinary, and societal levels. One solution will be to work collaboratively with social workers by using empowerment strategies to strengthen a critical consciousness within the profession. The development of a critical capacity is essential if social workers are to organize anti-oppressive practices and interdisciplinary co-operation, and to engage proactively in the future development of the Greenlandic welfare system. This can be accomplished by working with educated social workers in a union and by introducing more critical understandings at the student level. Read more

Research | Forskning - peer review

Socialforskningen i Grønland har gennem årtier dokumenteret sociale problemer. Populært sagt har socialforskningen i Grønland indtil for nylig kun bestået af beskrivende, kvantitativ elendighedsforskning. Der eksisterer således (modsat fx socialforskning med canadisk inuit) stort set ikke nogen kval… Socialforskningen i Grønland har gennem årtier dokumenteret sociale problemer. Populært sagt har socialforskningen i Grønland indtil for nylig kun bestået af beskrivende, kvantitativ elendighedsforskning. Der eksisterer således (modsat fx socialforskning med canadisk inuit) stort set ikke nogen kvalitativ eller deltagerorienteret forskning om vilkår for indsatser og praksis i forhold til at håndtere de sociale udfordringer. Der har således manglet sociologisk og handlingsorienteret praksisviden, der kan understøtte professionel og organisatorisk kapacitetsopbygning i det socialpolitiske felt. Denne artikel handler om empowerment og aktionsforskning med socialarbejdere i Grønland og bygger på Steven Arnfjords ph.d. projekt fra 2014. Read more

Research | Forskning

Ph.d.-projektet er sagt med en kort sætning: - et deltagende aktionsforskningsprojekt om socialrådgiverprofessionens muligheder og forudsætninger for at lave socialt arbejde samt deres positionering i det socialpolitiske felt. I projektet arbejdes der med socialrådgiverprofessionens faglige vilkår.… Ph.d.-projektet er sagt med en kort sætning: - et deltagende aktionsforskningsprojekt om socialrådgiverprofessionens muligheder og forudsætninger for at lave socialt arbejde samt deres positionering i det socialpolitiske felt. I projektet arbejdes der med socialrådgiverprofessionens faglige vilkår. Faglighed indbefatter dels socialrådgivernes mulighed for at arbejde fagligt og dels deres muligheder for at organisere sig som en profession, hvor professionsbegrebet her anvendes bredt. Vi har ingen tidligere professionsstudier, som giver et indblik i arbejdsgrundlaget for at de store velfærdsprofessioner (socialrådgivere, skolelærer, pædagoger og sygeplejesker). Dermed eksisterer der et manglende indblik i, hvilken faglig og organisatorisk kapacitet velfærdssamfundet har i forhold til den omfattende mængde af sociale udfordringer, som vi står overfor. Projektet er undervejs blevet todelt i et etnografisk- og delvist deltagerorienteret studie og i et deltagende aktionsforskningsstudie om en begyndende landsdækkende faglig organisering af socialrådgivere. Projektets første del var et etnografisk feltarbejde med 15 socialrådgivere i Kommuneqarfik Sermersooq’s afdeling for børn- og familier. Det var landets største. Socialrådgiverne deltog, forud for en række møder, i kvalitative interviews, observationer, en temadag om anerkendelse, to fokusgrupper og et fremtidsværksted. Analyserne fra denne første del viste tegn på en engageret men disorganiseret og disempoweret profession. Selvom om planen hos mig oprindeligt var at skride direkte til empowerment-tiltag var det nødvendigt med en konkret analyse, en baseline, som kunne fremskrive tingenes tilstand. Der var tale om en gruppe socialrådgivere, som beskrev kaotiske tilstande i sagsbehandlingen af børnesager, en høj personaleomsætning, flere indikatorer på stress og en generel mangel på anerkendelse fra deres ledelse og fra de tværfaglige netværk. Det blev vurderet, at det ville være vanskeligt alene at fokusere på problemløsningsmetoder i afdelingen da flere af problematikkerne berørte temaer, som hørte til på et overordnet fagligt organisatorisk (meso) niveau. Det etnografiske feltarbejde blev konkluderet med en artikel, hvor jeg fremstillede de ovenstående problematikker og foreslog kommende aktiviteter omkring øget faglig organisering og fokus på empowerment af socialrådgiverprofessionen som et overordnet tiltag. Socialrådgiverne er den eneste af de fire velfærdsprofessioner, som for tiden ikke er fagligt organiseret med egen forhandlingsret. Projektets anden del er en operationalisering af disse forslag. Der blev indledt et samarbejde med en gruppe socialrådgivere, som var gået sammen om at danne en landsdækkende socialrådgiverforening NIISIP (Nunatsinni Inunnik Isumaginninermi Siunnersortit Ilinniarsimasut Peqatigiiffiat). Samarbejdet har været efter alle kunstens regler i deltagende aktionsforskning. Indledningsvist spurgte jeg "Er der noget I vil kunne bruge mig til?" Efterfølgende har vi holdt en række koordinationsmøder, hvor jeg har fungeret dels som facilitator, som naiv spørger og som ekspert. Foreningen havde ambitioner om at øge deres medlemstal og opnå selvstændig forhandlingsret samt at være en tydelig stemme i den socialpolitiske debat, som har været ført fra et politisk synspunkt, et NGO synspunkt og et civilsamfundssynspunkt men kun i et meget begrænset omfang fra et fagligt perspektiv. Gennem aktionsforskningsforløbet har foreningen fået formuleret fem mærkesager. De har fået en hjemmeside, været i medierne og har fået udvidet deres medlemstal fra 8 til 43. Vi har gennem bestyrelsesmedlemmerne fået indblik i, hvor mange socialrådgiver-stillinger der er på landsbasis (Estimatet er lige under 100. Det besværliggøres ved, at mange stillinger er besat af folk med en kontoruddannelse). I aktionsforskningsprojekter vil det være illoyalt overfor en kritisk aktionsforskningsepistemologi at konkludere ud fra en deduktiv argumentationslogik. Projektets konklusioner kommer derfor til at dreje som om beskrivelser af de empowerment-processer og den aktion, som der er dokumentation for. Når aktionsforskningsprocessen i sin epistemologi er ufærdig skyldes det en konstant bevægelse mod ny erkendelse. Denne bevægelse vil i projektets analyse blive til refleksioner over, hvorledes projektets teoretiske udgangspunkt, som i overvejende grad er sociologisk marxisme, har bidraget analytisk til at realisere det metodiske arbejde med praksis for at forandre praksis. Konkluderende har projektet bidraget på tre niveauer: Det videnskabelige som er aktionsforskning, det praktiske som er socialrådgiverprofessionen og det socialpolitiske niveau. Aktionsforskningen har målrettet fokuseret på forandrings- og frigørende processer. Det har ført til, at der i forskningsforløbet er arbejdet med empowerment på et vertikalt og et horisontalt niveau. Socialrådgiverne har gennem forskningssamarbejdet fået styrket deres muligheder for at øge organiseringen af det socialfaglige arbejde. Det har skabt forandringsprocesser på et demokratisk grundlag. Endvidere har dette bidraget til en grad af tillid til forskningsprocessen som kan føre til øget forskning i fremtiden. Det socialpolitiske niveau kan i sidste ende blive styrket positivt ved at modtage indlæg fra en bedre organiseret aktør, som kan indgå i debatten om udviklingen af fremtidens velfærdssamfund. Read more

Research | Forskning - peer review

The social worker profession in Greenland has to some extent been overlooked in Greenlandic social research the last 50 years. Perhaps it is because the professionals have not had a voice in the social political debate, or it may be due to the fact that the majority of social research conducted in G… The social worker profession in Greenland has to some extent been overlooked in Greenlandic social research the last 50 years. Perhaps it is because the professionals have not had a voice in the social political debate, or it may be due to the fact that the majority of social research conducted in Greenland has a traditional approach to research as an objectifying activity. To counter-act these hypotheses, this research project is inspired by the work of Paulo Freire, modern Marxism, and critical theory. An analysis of how current working conditions and structures disempower the possibility of doing what social workers in Greenland view as good social work is followed by a discussion of how we have designed this study as a participatory action research project. Participation is about inviting social workers to collaborate with us during the project - a process we believe will result in democratic sustainable research. Moving from problem identification via participatory collaboration and on to problem solving through the transformative methodologies of focus groups and workshops, the empirical findings will guide the next steps of the research process towards creating a better understanding of social workers’ working conditions. Read more

Research | Forskning - peer review

Objective: To review the context of food insecurity in Greenlandic children, to review and compare the outcomes related to food insecurity in Greenlandic children, in other Arctic child populations and in other western societies, and to explore the measure used by the Health Behaviour in School-aged… Objective: To review the context of food insecurity in Greenlandic children, to review and compare the outcomes related to food insecurity in Greenlandic children, in other Arctic child populations and in other western societies, and to explore the measure used by the Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) study. Design: The study includes literature reviews, focus group interviews with children and analyses of data from the HBSC study. HBSC is an international cross-national school-based survey on child and adolescent health and health behaviour in the age groups 11, 13 and 15 years and performed in more than 40 countries. The item on food insecurity is “Some young people go to school or to bed hungry because there is not enough food in the home. How often does this happen to you?” (with the response options: “Always”, “Often”, “Sometimes”, or “Never”). Results: The context to food security among Inuit in Arctic regions was found to be very similar and connected to a westernization of the diet and contamination of the traditional diet. The major challenges are contamination, economic access to healthy food and socio-demographic differences in having a healthy diet. The literature on outcomes related to food insecurity in children in Western societies was reviewed and grouped based on 8 domains. Using data from the Greenlandic HBSC data from 2010, the item on food security showed negative associations on central items in all these domains. Focus group interviews with children revealed face and content validity of the HBSC item. Conclusion: Triangulation of the above-mentioned findings indicates that the HBSC measure of food shortage is a reliable indicator of food insecurity in Greenlandic schoolchildren. However, more research is needed, especially on explanatory and mediating factors. Read more

Research | Forskning - peer review

By 2018, Greenland has officially had an independent controlled social and labour administration for 50 years. The realization in 1968 took place 12 years before the signing of the Greenlandic home rule act in 1979. The taking over of the social and labour administration became a historical turni… By 2018, Greenland has officially had an independent controlled social and labour administration for 50 years. The realization in 1968 took place 12 years before the signing of the Greenlandic home rule act in 1979. The taking over of the social and labour administration became a historical turning point for the introduction of a more organized and democratic social welfare system. Read more

Research | Forskning

Previous social and public health research has documented a range of issues concerning vulnerability in different groups that could be target groups for vulnerability prevention actions. A research collaboration between Red Cross Greenland (Kalaallit Røde Korsiat), Red Cross Iceland and the Universi… Previous social and public health research has documented a range of issues concerning vulnerability in different groups that could be target groups for vulnerability prevention actions. A research collaboration between Red Cross Greenland (Kalaallit Røde Korsiat), Red Cross Iceland and the University of Greenland has partnered to, through mixed methods studies, identify potential vulnerable groups in Greenland. Red Cross Greenland will use the study as an indication of where to proceed with future social action. From a research point of view, we get a national perspective of which groups the geographically wide spread Greenlandic population across social classes perceive as the main vulnerable groups. MIXED METHODS The main research instrument of the vulnerability study is a questionnaire which was applied to a representative study including 1.000 respondents (total adult population: 40.000). This was combined with focus group interviews: 8 different focus groups across the country. Finally, we reached out, nationwide, to formal and informal experts to get their perspectives on vulnerable groups. The joint research effort has accumulated a substantial amount of data on ‘vulnerability’ in different formats (including both quantitative and qualitative data), and gathered by applying different research methods. The data enable us to identify, analyse conditions and perceptions of vulnerability and, furthermore, discuss public as well as volunteer sector strategies and approaches towards vulnerable groups. Read more

Research | Forskning

Greenland is on the one hand a unique case of independent Arctic social policy development and social work education. On the other hand, severe social challenges are still evident in the form of violence towards women, youth suicide (perhaps the highest in the world), and low levels of child welfare… Greenland is on the one hand a unique case of independent Arctic social policy development and social work education. On the other hand, severe social challenges are still evident in the form of violence towards women, youth suicide (perhaps the highest in the world), and low levels of child welfare. This paper presents, for the first time, a coherent 50-year historical timeline starting with the National Council’s (Landsrådet) administration of social and labour market affairs in 1968, before the Home Rule Act of 1979 - concluding by examining current social policies anno 2018. It is discussed how social challenges, as listed above, can be linked to previous administration’s struggle to anchor the social work profession to social policy development. In Greenland, the social work education began in 1985. Today, social workers are graduating with a bachelor-degree in accordance with The Bologna Process. However, as a profession, the Greenlandic social workers are still not organized in a labour union. This poses an essential problem in terms of being able to express a voice from a professional point of view in the social political debate. Across the Arctic the Greenlandic case is rare in regards to the historic formation of an indigenous people’s administration of social policies. This is only in the making in neighboring countries. Finally, the paper discusses the relation between an independent social work education, the necessity for a social worker labour union and the forming of future Arctic social policies. Read more

Research | Forskning - peer review

The paper explores women’s experiences of homelessness in Nuuk, Greenland from a feminist theoretical perspective. By engaging with empirical evidence from an ongoing research project in Nuuk, including ethnographic interviews with support providers and women who identify as homeless, the paper exam… The paper explores women’s experiences of homelessness in Nuuk, Greenland from a feminist theoretical perspective. By engaging with empirical evidence from an ongoing research project in Nuuk, including ethnographic interviews with support providers and women who identify as homeless, the paper examines the contributing factors to and experiences of housing insecurity and homelessness among women in Greenland’s capital city. Furthermore, the literature concerning women’s homelessness in northern Canada and Greenlandic women’s homelessness in Denmark to link the empirical evidence to broader themes of gendered patterns of social service dependency, rural-urban migration and discrimination in northern social policy is looked upon. In this paper it is argued that not only is the public social system in Greenland ill-prepared for the rising number of people without secure accommodation and the related social and health problems in Nuuk, but women are especially sidelined in this policy gap. It is clear from research in other contexts that women are more susceptible to hidden homelessness, and are also marginalized in services for the visibly homeless. In Greenland, and in Nuuk, there are currently no specialized programs for women experiencing homelessness, despite the fact that women’s homelessness is often framed by intimate partner violence, the loss of custody of one’s children, and sexual violence. In the paper it is demonstrated that, among other things, that women’s homelessness and the factors that contribute to it in Greenland are nothing new, and yet remain largely absent in Greenlandic social policy. This oversight continues to marginalize women experiencing homelessness in myriad ways. Read more